Kikkertoperation i knæet, information om

Denne pjece er til dig, skal have fået foretaget en kikkertoperation i knæet. Her finder du information om proceduren og praktiske oplysninger vedrørende operationen.

Velkommen til Bispebjerg Hospital, Idrætskirurgisk Enhed M51 og Afsnit M50

Hensigten med denne pjece, er at fortælle om forløbet ved en artroskopi af knæet. Pjecen vil blandt andet beskrive de forskellige indgreb, man kan foretage ved en artroskopi, fortælle om de forventninger man kan stille til en operation og omtale risikoen ved indgrebet.

Pjecen er et supplement til samtalen med lægen og sygeplejersken.

Din operation er planlagt til

_________________________dag d._________________________  kl. ____________________

På operationsdagen skal du møde på

Ortopædkirurgisk Afsnit M50
Nielsine Nielsens Vej 3
Indgang 5, stuen

Knæets anatomi

Knæet er et hængselled, der udgøres af tre knogler: lårbenet, underbenet og knæskallen. Alle tre knogler har bruskdækkede ledflader, der skal få leddet til at glide ubesværet.

Knæet stabiliseres af forreste og bagerste korsbånd, der ligger midt inde i knæet, samt af de indvendige og udvendige sideledbånd, der ligger uden for knæleddet på hver sin side.

Meniskerne er to halvmåneformede bruskskiver, der ligger på henholdsvis ydersiden og indersiden af knæet. Meniskerne fungerer som vægtfordeler.

Knæleddet er omgivet af en ledkapsel, der omslutter ledhulen og danner ledvæsken. Fortil i knæet ligger et fedtlegeme (Hoffas fedtlegeme), der glider ind i knæet, når dette bøjes.

Hvad er en knæartroskopi?

En knæartroskopi er en kikkertoperation i knæet, hvor man fører en kikkert på ca. 4 mm i diameter ind i knæet og undersøger knæets indre og eventuelle skader på dette. Ved en knæartroskopi er det muligt at se:

  • Ledbrusken
  • Meniskerne
  • Korsbåndene
  • Hoffas fedtlegeme
  • Ledkapsel
  • Irritationsvæv, plica (slimhindefolder inde i knæet)
  • Mus (løse knogle- eller bruskstykker

Sideledbåndene ligger uden for knæleddet og kan ikke ses ved en knæartroskopi.

Ud over hullet til kikkerten laves yderligere et lille hul (portal) på ca. 5-10 mm, til at arbejde igennem. De to portaler ligger på hver sin side fortil i knæet. Det kan være nødvendigt med yderligere portaler, for at komme ordentligt til i knæet.

Ved knæartroskopien behandles de fundne skader med det samme, i det omfang det er muligt.

Hvad kan man foretage ved en knæartroskopi?

Det er ikke altid, at vi på forhånd ved, hvad vi kommer til at finde ved en knæartroskopi, hvorfor vi under operationen vil vurdere,  hvad vi finder vil gavne dit knæ bedst muligt og så foretage dette.

Meniskskader

Hvis man finder en skade af meniskerne, er der tre muligheder. Den ene mulighed er at sy menisken fast igen. Dette er at fortrække, så man bevarer menisken, men er dog langt fra altid mulig, da der kun er en begrænset helings´evne i menisken. Mange gange må man derfor i stedet fjerne den beskadigede del af menisken, så den ikke kommer i klemme og giver smerter. Den sidste mulighed er, at rense skaden op og forvente, at den heler op af sig selv. Dette kan være aktuelt, hvis skaden er mindre end 1 cm.

Bruskskader

Ved isolerede bruskskader foretages normalt kun en oprensning af løse bruskstykker. I nogle af de tilfælde, hvor bruskskaden går helt ned til knoglen, laves små huller i knoglen (mikrofraktur/Steadman), hvorfra der så kan vokse arvæv ud og udfylde bruskdefekten. Arvævet kan få brusklignende egenskaber, men bliver aldrig til rigtig brusk.

Korsbåndsskader

Ved en almindelig knæartroskopi vil et beskadiget korsbånd blive oprenset, så det ikke kan komme i klemme i knæet. Der laves ikke et nyt korsbånd, medmindre det er planlagt på forhånd.

Irritationsvæv, herunder plica

Dette kommer fra kapslen eller fra Hoffas fedtlegme. Ved en knæartroskopi fjernes irritationsvævet eller plicaen.

Mus

Mus er små stykker knogle eller brusk, der kan bevæge sig rundt i leddet og komme i klemme. Ved en knæartroskopi fjernes evt. mus, så de ikke længere kan komme i klemme.

Slidgigt

Hvis man finder slidgigt i knæet, kan man fortage en oprensning i knæet (en såkaldt house cleaning), hvor der dels fjernes irritationsvæv og dels kan brusken rettes til. Man kan dog ikke ændre på det faktum, at der er slidgigt i dit knæ.

Planer efter en knæartroskopi

Hvis du har fået syet en menisk skal du bære en skinne med begrænset bevægelse i 6 uger. Du må gerne støtte på benet, medmindre specielle forhold gør sig gældende. Forventet sygemelding er 4 uger ved stillesiddende arbejde og 12 uger ved hårdt, fysisk arbejde.

Hvis du har fået lavet mikrofraktur/Steadman af en brusk defekt må du enten støtte til smertegrænsen eller skyggestøtte i 6 uger, afhængigt af hvor i knæet bruskskaden sidder. Forventet sygemelding er 4 uger ved stillesiddende arbejde og 12 uger ved hårdt, fysisk arbejde.

For alle andre indgreb gælder, at der ikke er lavet noget, der skal hele og du må derfor gerne belaste knæet indtil det hæver eller giver smerte. Det må gerne nive lidt og/eller der må gerne komme lidt hævelse.

Kommer der større hævelse eller smerter, der varer ved, betyder det, at du skal nedsætte dit aktivitetsniveau. Når du kan lave en aktivitet uden større smerter eller hævelse, kan du frit udføre dette.

Du skal forvente at være sygemeldt 1-2 uger, hvis du har stillesiddende arbejde og op til 3-4 uger, hvis du har hårdt, fysisk arbejde. Du vil normalt kunne vende tilbage til sport efter 4 uger.

Genoptræning efter en knæartroskopi

Såfremt du har fået syet en menisk eller lavet mikrofraktur i knæet, vil du blive set af en fysioterapeut, der instruerer dig i øvelser og udfylder en genoptræningsplan, som sendes til din kommune. Kommunen indkalder dig til genoptræning og står herefter for dit videre genoptræningsforløb.

For alle andre indgreb er der normalt ikke behov for fysioterapeutvejledt genoptræning, og du skal i stedet lave øvelserne i det hæfte, du får udleveret efter operationen.

Forventninger til en knæartroskopi

Effekten af en operation afhænger meget af hvad der er blevet foretaget i dit knæ, og der er stor variation af effekten af det samme indgreb hos forskellige patienter.

Hvis vi fjerner noget af menisken, fjerner mus eller irritationsvæv, vil du kunne forvente en forbedring i dit knæ. Ved fjernelse af en del af menisken, er der dog en let øget risiko for slidgigt på langt sigt.

Hvis du har bruskskader, der renses op, er effekten længere om at indtræde - til tider op til 12 måneder - og effekten er mere uforudsigelig. Der vil som regel være hævelse i ca. 3-6 måneder efter operationen.

Hvis vi finder at du har slidgigt, vil dit knæ muligvis blive lidt bedre, men det er forventeligt, at du forsat har nogen smerte i knæet, da du uforandret har slidgigt. 

Risici ved en artroskopi

En artroskopi er en mindre operation, men er alligevel forbundet med nogle risici, som man skal kende og acceptere.  Der er en lille risiko for blodprop i benet eller infektion i knæet og nogle få patienter får blivende smerter i knæet.

Praktiske oplysninger

Tiden op til operationen

Du møder fastende på operationsdagen. Det betyder, at du ikke må spise efter kl. 24.00 dagen før og at du på operationsdagen kun må indtage tynde væsker såsom vand, saft og kaffe/te uden mælk (ingen juice) indtil 2 timer før du skal møde. Efter dette tidspunkt må du ikke drikke eller tygge tyggegummi.

Sår, også små, i operationsområdet kan medføre aflysning af operationen. Undgå derfor kradsning og barbering af huden mindst 1 uge op til operationen.

Rygning frarådes 2 uger før operationen af hensyn til sårheling.

Du må ikke have smykker, piercinger, sminke eller neglelak på til operationen.

Vi anbefaler, at du tager bad hjemmefra eller møder ½ time før det angivne tidspunkt og tager bad i afdelingen.

Medbring gerne en bog, musikafspiller med høretelefoner eller lignende på operationsdagen.

Efter operationen vil du få udleveret smertestillende medicin til ét døgn. Yderligere vil der bliver udfærdiget en recept på smertestillende medicin, som kan afhentes på hvilket som helst apotek.

På operationsdagen

Du skal møde på Afsnit M50. Her skal du iføre dig det hospitalstøj, du får udleveret. Du vil få et navnearmbånd, og derefter skal du vente enten i venteværelset eller på din stue. Du får først en seng efter operationen.

Når det er tid til selve operationen, vil du blive hentet af en portør, der følger dig over til operationsgangen (du går normalt selv), hvor du vil blive sat i venteværeslset på operationsgangen, til din operationsstue er klar.

Du vil altid møde din kirurg inden selve operationen.

Efter operationen vil du blive lagt i en seng og kørt tilbage til Sengeafsnit M50, eventuelt via Opvågningsafdelingen.

Så snart din bedøvelse er forsvundet og du kan lade vandet, kan du få fjernet droppet og komme hjem. Du kan ikke selv køre hjem, og skal derfor selv sørge for afhentning eller taxa. Du vil få udleveret krykkestokke, hvis vi vurderer at du har behov for det.

Efter udskrivelsen

Suturerne (stingene) fra operationen fjernes efter 10-14 dage, enten i vores ambulatorium M51 eller hos din egen læge. Du vil enten få en tid med til vores ambulatorium eller selv skulle bestilles tid hos din egen læge.

Forbindingen og plasteret skal fjernes dagen efter operationen. 24 timer efter operationen behøver der ikke længere være plaster på såret, medmindre det siver fra det. Hvis plasteret bliver snavset eller der er sivet blod eller væske igennem, skal det skiftes.

Ved tegn på infektion såsom feber, rødme, varme og hævelse af knæet, skal du kontakte afdelingen eller henvende dig på din lokale skadestue. Vær opmærksom på, at det er normalt at dit knæ hæver efter en operation og dette i sig selv ikke er tegn på infektion.

Du må tage brusebad 2 dage efter operationen, hvor såret også må blive vådt. Du må først tage karbad eller gå i svømmehal 2 dage efter du har fået fjernet trådene.

Vedr. smertestillende er det en fordel, at du på forhånd har indkøbt paracetamol tabletter (Pamol, Panodil, Pinex el. lign.) til behandling af smerter efter operationen.

Du vil normalt ikke blive sat til en kontrol i vores ambulatorium, medmindre du har fået syet din menisk eller lavet mikrofrakturer. Du kan dog inden for 3 måneder efter din operation kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål eller problemer.

Redaktør