Her kan du læse om hovedpinen, den forebyggende behandling, anfaldsbehandlingen, mulige bivirkninger samt om hvor du kan få råd og vejledning.

Hvad er Hortons Hovedpine?

Ved Hortons Hovedpine, også kaldet klyngehovedpine, får man anfald af voldsomme smerter i og omkring det ene øje. Under et anfald kan øjet blive rødt, løbe i vand og lukke til. Næsen kan også løbe eller føles stoppet. Smerterne beskrives ofte som ”at få stukket en kniv i øjet eller få presset øjet ud” og er så stærke, at man ikke kan holde ud at sidde stille.

Anfaldene varer fra 15 minutter til 3 timer og kan komme flere gange i døgnet, typisk om natten. Man er smertefri mellem anfaldene, men nogle kan dog føle en ”murren” i anfaldssiden.

Anfaldene kommer i klynger, gerne dagligt gennem 1-3 måneder, og derefter kan der gå flere måneder eller år uden anfald. Nogle oplever, at klyngerne kommer på bestemte årstider hvert år. Alkohol, Viagra og Persantin kan fremprovokere et anfald, men kun når man er i en klyngeperiode.

Daglig forebyggende behandling

Behandling med tablet Verapamil/Veraloc skal startes hurtigst muligt, når du mærker, at du er ved at komme i en klyngeperiode.

Behandlingen er forebyggende, fordi den nedsætter hyppigheden og styrken af dine anfald og gør dem mere modtagelige for anfaldsbehandlingen. Medicinen tages dagligt på faste tider, og behandlingen trappes gradvist op for at finde den dosis, som er mest effektiv.

Mulige bivirkninger kan være træthed, lavere blodtryk og puls, svimmelhed, hård mave eller søvnforstyrrelser. Ved højere doser kan det give trykken for brystet, dette skal altid drøftes med en læge.

Inden behandlingsstart skal du have taget ekg samt målt blodtryk og puls. Dette skal gentages, hvis du skal op på en høj dosis eller får trykken for brystet.

Behandlingen gives kun under en klyngeperiode. Når der ikke har været anfald eller lignende symptomer i mindst 14 dage, kan man begynde at trappe ud af behandlingen. Dette skal dog ske i samråd med ambulatoriet.

Anfaldsbehandling

Start behandling straks ved anfaldsstart med inhalation af ilt: 7 liter/minut i højst 20 minutter.  Symptomerne ved anfaldet skyldes en udvidelse af blodkar i hjernen. Ilt får blodkarrene til at trække sig sammen, og der vil ofte være smertelindring eller ophør af et anfald inden for de 20 minutter. Iltbehandling virker kun ved det anfald, der behandles og har ingen bivirkninger.

Sygeplejersken i ambulatoriet er behjælpelig med bestilling af ilt.

Iltapparaturet skal returneres, når klyngeperioden er ovre.

Læs også patientinformationen Hortons Hovedpine - iltbehandling i hjemmet, som sygeplejersken kan udlevere til dig.

Hvis iltbehandlingen kun dæmper anfaldet en smule, eller anfaldet kommer for hurtigt tilbage, inden for ½-1 time, anbefales det at bruge Imigran som injektion eller næsespray. Der vil ofte være hurtig effekt, inden for 15-20  minutter. Tabletbehandling virker langsommere og kan derfor ikke anbefales.

Imigran må højst bruges 2 gange i døgnet med mindst 2 timer imellem.

Mulige bivirkninger kan være forbigående tyngde-, varme-, eller kuldefornemmelse, rødme eller fornemmelse af prikken/strammen i kroppen. Der kan være kvalme, hovedpine, svimmelhed eller fornemmelse af at være i en ”osteklokke”. Ved næsespray kan der desuden være forbigående irritation i næse eller hals, smagsforstyrrelser eller næseblod. Imigran må ikke bruges af personer med hjertesygdom eller svær åreforkalkning.

Kontakt sygeplejersken i Neurologisk Ambulatorium:

• I starten af en klyngeperiode, så vi kan igangsætte behandlingen tidligt og dermed mindske dine gener under klyngeperioden.
• Hvis du får flere eller stærkere anfald 
• Hvis din anfaldsbehandling ikke virker godt nok
• Ved bivirkninger til behandlingen, så vi kan afhjælpe dem.
• Hvis du får symptomer fra hjertet (trykken/stikken) af behandlingen
• Når du har været uden anfald i 2 uger, og der skal overvejes udtrapning af  Verapamil/Veraloc.

Din behandling bør ALTID foregå i samråd med lægen og sygeplejersken i ambulatoriet.

Hovedpinekalender

Skriv dine anfald i en kalender, så du har overblik over din klyngeperiode og kan se, om den forværres eller bedres.