Golimumab, injektionsbehandling

Her kan du læse om golimumab, som er et lægemiddel, der benyttes til behandling af psoriasisgigt. Golimumab's handelsnavn er Simponi.

Hvad er golimumab®?

Golimumab er et lægemiddel, der bl.a. bruges til behandling af psoriasisgigt. Golimumab hører til gruppen af lægemidler kaldet ”biologisk medicin”. Golimumab's handelsnavn er fx. Simponi®.

Ved psoriasisgigt er immunforsvaret overaktivt. Simponi dæmper imunforsvarets aktivitet, så ledsymptomer mindskes. Simponi gives som en indsprøjtning i underhuden.

Hvordan gives Simponi?

Simponi gives som en indsprøjtning i underhuden. Behandlingen gives sædvanligvis 1 gang om måneden i Hudambulatoriet. Sygeplejersken vil forklare dig, hvordan behandlingen foregår.

Hvor hurtigt virker behandlingen?

Virkningen indtræder i løbet af et par måneder. Hvis behandlingen stoppes, vender symptomerne ofte tilbage.

Før behandlingen

Før første behandling skal du have taget blodprøver og røntgen af lungerne.

Kontrol af behandlingen

Du skal komme til kontrol i ambulatoriet med 3 måneders interval. Du får taget blodprøver hver gang.

Hvilke bivirkninger kan forekomme?

Som alle andre lægemidler kan Simponi give bivirkninger. Den hyppigste bivirkning er en let lokal hudreaktion på indstikstedet (rødme, smerte og / eller kløe). Hudreaktionerne varer i 3-5 dage.

Infektion

Da Simponi påvirker dit immunforsvar, betyder det, at risikoen for alvorlig infektion er øget. Derfor skal du være særlig opmærksom på dit velbefindende, og om du evt. har feber. 

Du vil også være mere modtagelig for tuberkulose, hvorfor du bør være opmærksom, hvis der er tuberkulose i dine omgivelser.

Hvis du har mistanke om, at du har fået en alvorlig infektion, skal du kontakte afdelingens sygeplejersker, da en pause i behandlingen være nødvendig.

Andre bivirkninger

Generelt giver Simponi få bivirkninger. Oplever du andre bivirkninger end de nævnte, skal du tale med din læge hudambulatoriet.

Da Simponi mindsker aktiviteten i immunforsvaret, kan det øge risikoen for kræft, især hudkræft og kræft i lymfeknuder. Hvis du har haft en form for kræft, skal du oplyse din læge i Hudambulatoriet herom.

Vaccinationer

Nogle vacciner bør ikke gives samtidig med Simponi. Du bør derfor tale med din læge i Hudambulatoriet før evt. vaccination.

Graviditet og amning

Du må ikke få Simponi, hvis du er gravid eller ammer. Hvis du ønsker at blive gravid, bør du tale med din læge i Hudambulatoriet. Der er er ikke påvist nogen risiko ved graviditet og mænd i behandling med Simponi.

Redaktør