Galdesten, information om

Her kan du læse om galdesten og galdestenssygdom samt hvad der taler for og imod operation.

Galde og galdesten

Galden dannes i leveren og løber ud i tarmen gennem den dybe galdegang. Galden indeholder salte, der hjælper med at nedbryde og optage fedt fra kosten.

Galdeblæren fyldes med galde fra den dybe galdegang og tømmer sig i tolvfingertarmen, når man spiser.

Galdesten dannes altid i galdeblæren og består primært af kolesterol og andre stoffer fra galden. I sjældne tilfælde kan en galdesten vandre fra galdeblæren og ud i den dybe galdegang.

Galdesten uden symptomer

Mange mennesker har sten i galdeblæren uden at mærke det. Sten i galdeblæren, der ikke giver symptomer, skal ikke behandles.

Man kan ikke forudsige, om stenene senere vil give galdestensanfald.

Galdestensanfald

Galdesten kan også give voldsomme smerter (galdestensanfald), og de kan i sjældne tilfælde give alvorlige komplikationer.

Hvis en galdesten blokerer for afløbet af galde fra galdeblæren, opstår der et galdestensanfald.

Det typiske galdestensanfald varer fra 30 minutter til 4 timer og viser sig som smerter øverst i maven eller under ribbenene i højre side af maven. Smerterne kan stråle om i ryggen eller op mod højre skulder, og der kan samtidig være kvalme, opkastning og svedudbrud. Galdestensanfald opstår ofte umiddelbart efter indtagelse af et måltid fed mad.

Man kan ikke forudsige, hvor ofte galdestensanfald vil komme, eller hvor smertefulde de vil blive.

Galdestensanfald behandles oftest med smertestillende medicin eller med operation, hvor galdeblæren med dens indhold af sten bliver fjernet.

Det kan være nødvendigt at lave forskellige undersøgelser, f.eks. ultralyd, blodprøver, EKG (hjertediagram) eller røntgenbilleder for at udelukke andre sygdomme, der kan give samme symptomer som galdesten.

Komplikationer til galdesten

Komplikationer til galdesten er sjældne, men kan være alvorlige:

Infektion i galdeblæren

Kommer der feber i forbindelse med et galdestensanfald, kan det skyldes infektion i galdeblæren. Akut indlæggelse er nødvendig. Behandlingen vil som regel være akut operation med fjernelse af galdeblæren, men det afhænger af, hvornår galdestensanfaldet begyndte.

Jo hurtigere du bliver undersøgt, desto større sandsynlighed er der for, at du kan blive opereret akut. Alternativt må man i første omgang behandle infektionen med antibiotika under indlæggelse.

Sten i den dybe galdegang

Hvis en galdesten kommer ud i den dybe galdegang, kan den hindre galdens udtømning i tarmen. Galden blandes derfor med blodet og viser sig som gulsot med gullige øjne og hud og evt. hudkløe. En sten i den dybe galdegang kan også give infektion i galdegangen eller betændelse i bugspytkirtlen.

Infektion i galdegangen eller i bugspytkirtlen kræver akut behandling under indlæggelse. Hvis ikke stenen i den dybe galdegang selv passerer til tarmen, skal den fjernes ved hjælp af en kikkertundersøgelse af galdegangene – en undersøgelse, der kaldes ERCP. Ofte vil man senere blive anbefalet at få fjernet sin galdeblære ved operation.

Operation for sten i galdeblæren

Ofte, men ikke altid, er det en god idé at blive opereret, hvis man har galdestensanfald.

Operation af galdeblæren er normalt et ufarligt indgreb, og man kan godt undvære sin galdeblære, da galden fortsat produceres i leveren og kan løbe fra leveren til tarmen via den dybe galdegang.

Enhver operation kan dog give risiko for komplikationer.

Til samtalen i ambulatoriet vil lægen hjælpe dig med at vælge imellem operation eller behandling med smertestillende medicin, men det er din beslutning, om du vil have en operation eller ej. Det kan være vanskeligt at vælge, især da man aldrig kan være helt sikker på, at smertetilfældene skyldes stenene i galdeblæren.

Her er derfor nogle tommelfingerregler:

Vi anbefaler operation:

  • Hvis du tidligere har haft betændelse i galdeblæren, galdegangen eller bugspytkirtlen
  • Hvis antal og styrke af dine galdestensanfald hæmmer dig i dit arbejde eller i dine fritidsaktiviteter
  • Hvis behandlingen af dine galdestensanfald med smertestillende medicin ikke er tilstrækkelig

Vi fraråder operation:

  • Hvis dine smerteanfald ikke er typiske for galdestensanfald
  • Hvis du har haft færre end 2 galdestensanfald indenfor det sidste halve år
  • Hvis du lider af alvorlig sygdom i hjerte eller lunger

Hvis du er i tvivl, om en operation er det rigtig valg for dig, bør du vente og se, hvordan det går og eventuelt blive vurderet en ekstra gang eller blive henvist igen.

Hvordan foregår operationen?

Ved operationen fjernes galdeblæren med dens indhold af sten. Operationen gennemføres som en kikkertoperation, hvor man gennem 4 små huller i maveskindet frigør og udtager galdeblæren ved hjælp af instrumenter og et lille kamera. Operationen varer normalt 1-2 timer, og det foregår altid i fuld bedøvelse.

Hvis det er vanskeligt at få overblik ved kikkertoperation, skifter man til åben kirurgi og lægger et 10-15 cm langt snit under ribbenene i højre side af maven. Dette sker i ca. 7% af tilfældene.

Komplikationer til operationen

Ved alle operationer er der risiko for komplikationer. Hos sunde og raske personer er det dog sjældent, at komplikationerne er alvorlige.

Du kan dog risikere følgende:

Fortsatte smerter:
Hos ca. 10% kan der i mange år efter operationen fortsat optræde smerter, der minder om galdestensanfald – ofte er de dog mildere end før operationen.

Sårinfektion:
Infektion i et af operationssårene opstår hos ca. 2%

Infektion eller blødning i bughulen:
Opstår hos ca. 1%. Dette kan give kraftige mavesmerter og feber.

Udsivning af galde:
Galde, der siver ud i bughulen, ses hos ca. 1%. Dette kan give kraftige mavesmerter og feber.

Overskæring af den dybe galdegang:
Dette sker for under 0,1% og kræver en ny operation. Det kan i de alvorligste tilfælde give varige mén.

Før operationen

Hvis du får feber i forbindelse med et galdestensanfald eller bliver gul i huden og i det hvide i øjnene, skal du undersøges akut af en læge.

Hvis du allerede har været til forundersøgelse i Dagkirurgisk Ambulatorium K, kan du kontakte: Dagkirurgisk Ambulatorium K på telefon 3863 5832 i åbningstiden mandag - fredag fra kl. 08.00-15.00 eller Kirurgisk Modtageafsnit KMO på telefon 3863 5635 udenfor ambulatoriets åbningstid.

Hvis du fortsat venter på undersøgelse, skal du kontakte din egen praktiserende læge, 1813 eller Akutmodtagelsen.

Før operationen er det vigtigt, at du har læst denne pjece, og at du får svar på de spørgsmål, du eventuelt har. Spørg derfor endelig lægen eller sygeplejersken til råds i forbindelse med din forundersøgelse.

Redaktør