Bedøvelsen
På operationsafdelingen bliver du modtaget af det personale, der skal bedøve dig. Du får lagt et drop i den ene hånd eller arm til væske og medicin, og du bliver tilsluttet udstyr, som blandt andet måler hjerterytme og blodtryk, så vi kan følge din tilstand under operationen.
Anæstesilægen sprøjter den bedøvende medicin ind via droppet, og i løbet af få minutter falder du i søvn. Mens du er bedøvet, sidder specialuddannet personale ved siden af dig og sikrer, at du har det godt, og at bedøvelsen virker, som den skal. Vi sørger for, at din vejrtrækning foregår uhindret og lægger eventuelt et plastikrør ned i dit luftrør for at sikre din vejrtrækning, hvis der er brug for det. Inden du vågner af bedøvelsen, giver vi dig smertestillende medicin igennem droppet i hånden.