Dystoni medfører øgede spændinger og ufrivillige bevægelser i muskulaturen. Dystonisymptomerne kan komme til udtryk i form af kramper eller rysten og kan vanskeliggøre almindelige bevægelser. Sygdommen kan være lokal og involvere et mindre område, f.eks. hånden, men kan også involvere en større del eller måske hele kroppen.

Dystoni kan være medfødt, men man kan også udvikle sygdommen som voksen. Dystoni kan udvikle sig og forværres over tid – men kan også svinge i intensitet og i enkelte tilfælde forsvinde helt.

Årsag

Årsagen til dystoni er ikke sikker, men man ved at symptomerne skyldes en ændring af funktionen og aktiviteten i visse områder af hjernen. Diagnosen stilles primært på baggrund af den type af symptomer, man har, men man skal ofte også have foretaget forskellige undersøgelser, herunder blodprøver og hjerneskanninger.

Behandling

Der findes forskellige former for behandling. Hvis en mindre muskelgruppe er involveret, kan man få afhjulpet symptomerne med indsprøjtninger med Botulinum toxin, som dæmper overaktivitet i musklerne.

Hvis der er tale om et større område, kan medicin ofte give bedring eller lindring af symptomerne.

Såfremt man er hårdt ramt af sygdommen, og man ikke får tilstrækkelig effekt af behandling af medicin og/eller Botulinum toxin, er det i nogle tilfælde en mulighed at behandle med operation med elektroder i hjernen (Deep Brain Stimulation).

På afdelingens hjemmeside kan man læse mere om forskellige former for dystoni.

Der findes forskellige former for dystoni

De mest udbredte dystoni former er:

• Tvangsmæssig hoveddrejning – Torticollis
• Øjenlågsknibninger – Blefarospasmer
• Ansigtet og ved munden - Oromandibulær dystoni og Meige’s syndrom
• Dystoni i benene som barn - Dopa responsiv dystoni
• Stemmebåndsdystoni – Spastisk dysfoni / Laryngeal dystoni
• Ensidige ansigtstrækninger – hemifaciale spasmer
• Skrivekrampe - Skrivekrampe og andre funktionsbetingede dystonier
• Udbredt kropsdystoni - Generaliseret dystoni
• Medicinudløst dystoni - Tardiv dystoni