Colitis ulcerosa

I denne pjece kan du læse om sygdommen colitis ulcerosa.

Hvad er colitis ulcerosa?

Colitis ulcerosa er en sygdom, hvor tyktarmens inderside – slimhinden – bliver betændt og hæver op. Der dannes sår med blødning på slimhinden. Derfra kommer det danske navn; blødende tyktarmsbetændelse. Ved opblussen i sygdommen angribes tarmen af patientens eget immunforsvar.

Betændelsen påvirker tyktarmens naturlige funktion, så tyktarmen ikke kan optage så meget vand og salt, som en rask tarm. Resultatet bliver diarre, ofte med blod.

Betændelsen i tarmslimhinden kan også give smerter. Ofte aftager smerterne efter toiletbesøg. 

Sygdommens årsag er ukendt

I Danmark får ca. 400 nye patienter diagnosticeret colitis ulcerosa om året. Det har ikke været muligt at påvise nogen sammenhæng mellem bestemte fødemidler og forekomsten af colitis ulcerosa. Der er heller ikke noget klart genetisk arvemønster, selvom man ved, at der i nogle familier optræder flere tilfælde af colitis ulcerosa.

Colitis ulcerosa betegnes om en kronisk sygdom, fordi der ikke er nogen medicinsk behandling, som kan helbrede sygdommen; med medicin kan symptomerne holdes nede. Sygdommens forløb er forskelligt for hver enkelt person. Forløbet vil ofte veksle imellem sygdomsfrie og sygdomsaktive perioder, men hvad der styrer forløbet vides ikke.

Da colitis ulcerosa er kronisk, kan man ikke være sikker på, om sygdommen vil blusse op igen. Derfor råder vi til en livslang kontrol i vores medicinske ambulatorium, hvor vi har en særlig erfaring med sygdommen.

Hvordan stilles diagnosen?

Diarre og blod i afføringen igennem længere tid kan være symptomer på colitis ulcerosa. Disse symptomer ses også ved infektion, f.eks. med salmonella-bakterier. Derfor er det nødvendigt at undersøge afføringen ved at tage afføringsprøver.

Endetarmen og den nederste del af tyktarmen undersøges ved en kikkertundersøgelse (sigmoideoskopi), hvorved tarmslimheden direkte kan observeres. Man vil som regel i forbindelse med kikkertundersøgelsen udtage nogle små vævsprøver (biopsier).

Hvis betændelsen ser ud til at brede sig længere op i tarmen, end dette instrument rækker, kan det efterfølgende være nødvendigt at undersøge hele tyktarmen med kikkert (koloskopi).

Som regel kan man stille diagnosen colitis ulcerosa ud fra kombinationen af symptomer, blodprøver, afføringsprøver og kikkertundersøgelse med biopsi. I nogle tilfælde kan det være svært at skelne mellem colitis ulcerosa og morbus Crohn.

Er colitis ulcerosa en farlig sygdom?

En af de følgetilstande, som colitis ulcerosa kan give, er tab af næringsstoffer på grund af de mange tarmtømninger. Ved opblussen i sygdommen, hvor der kan være mange blodige diarréer, kan der opstå blodmangel. Colitis ulcerosa kan også give ledbetændelse, en form for øjenbetændelse og hududslæt.

Colitis ulcerosa er kun sjældent en livstruende sygdom. Det drejer sig om situationer, hvor der er tale om akut opblussen i sygdommen med mange blodige diarréer, en svækkelse af almentilstanden og feber.

En meget alvorlig komplikation er toksisk megacolon. Det er en udspiling  af tyktarmen pga. lammelse. Hvis denne udspiling ikke går i sig selv hurtigt, er det nødvendigt at operere, idet der er stor risiko for, at der går hul på tarmen.

Det er vigtigt at komme hurtigt i behandling. Svær akut opblussen i sygdommen kræver indlæggelse. Man starter med medicinsk behandling, da der er gode chancer for at bringe ro i sygdommen, men operation med fjernelse af hele tyktarmen kan blive nødvendigt.

Kan sygdommen give anledning til kræft?

Store befolkningsundersøgelser i forskellige lande peger på, at patienter, som har haft colitis ulcerosa med udbredelse til en stor del af tyktarmen og med vedvarende aktiv sygdom i mere end 10 år, har en let øget risiko for tarmkræft.

Behandling

Medicin

I langt de fleste tilfælde kan symptomerne ved colitis ulcerosa behandles medicinsk med et godt resultat. Målet med den medicinske behandling er at opnå og vedligeholde en tilstand med ro i sygdommen, opheling af slimhinden og forebyggelse af komplikationer.

Ofte anvendes der to typer medicin, som begge kan gives enten via endetarmsåbningen, direkte ind i den syge tarm eller tabletter, man indtager gennem munden. Ved indlæggelse gives det ofte direkte ind i en blodåre.

Operation

I de tilfælde, hvor sygdommen ikke kommer i ro af medicinsk behandling, er operation nødvendig. Ved operation fjernes hele tyktarmen. Tyndtarmen lægges frem på maven som stomi (ileostomi). Afføringen vil blive samlet op i en stomipose, som er klæbet på maveskindet.

Tyndtarmen kan evt. efterfølgende syes ned til endetarmsåbningen, idet der samtidig af det nederste stykke tyndtarm laves et reservoir (pouch). Afføringen kommer derved ud den naturlige vej.

Dette reservoir kan opsamle afføringen, så antallet af toiletbesøg kan reduceres. Når tyktarmen er fjernet, vil afføringen altid være tyndere pga. det høje vandindhold.

Selvom tanken om operation virker afskrækkende på de fleste, er det vigtigt at erindre, at operation er den eneste behandling, der kan helbrede colitis ulcerosa, da hele den sygdomsramte tarm fjernes ved operationen.

Redaktør