Byld ved endetarmsåbningen, akut operation i Kirurgisk Modtageafsnit

Denne pjece er til dig, der skal behandles akut for en byld i endetarmsåbningen. Behandlingen er en operation i fuld bedøvelse. Du kan læse mere om operationen og efterforløbet her.

Om byld ved endetarmsåbningen

En byld ved endetarmsåbningen (anus) opstår ved akut betændelse i en af analkirtlerne, der udmunder midt i analkanalen.

Anale bylder kan ikke relateres til hygiejne, seksualitet, toiletvaner eller madvaner. 

Langt de fleste bylder ved endetarmsåbningen er simple og ligger lige under huden (perianal absces). De giver smerter og kan tydeligt ses, men giver hverken feber eller påvirket almentilstand.

En del bylder ved endetarmsåbningen opstår dybt i ballen ved siden af analkanalen op mod bækkenbunden (ischioanal absces). De giver stærke smerter og feber og påvirket almentilstand. De synlige forandringer kommer først efter, smerterne er begyndt.

Nogle bylder ved endetarmsåbningen opstår imellem de to lukkemuskler (intersphinkterisk absces). De giver stærke smerter, feber og påvirket almentilstand hos de fleste. Der ses ingen forandringer omkring endetarmsåbningen før efter flere dage, og en sådan byld kan derfor være svær at diagnosticere. Der vil altid være forhøjede betændelsestal i blodprøverne ved disse smerter omkring endetarmsåbningen.

Hvis bylden ikke bliver behandlet, vil der ofte gå hul på den af sig selv, men afløbet for pus er sjældent tilstrækkeligt, og der kan ske skade på lukkemuskelapparatet.

Operation

Behandling med antibiotika helbreder ikke en byld, den skal derfor opereres. Operationen foregår i fuld bedøvelse, hvor kirurgen skærer et hul til bylden, så betændelsen kan komme ud.

Såret sys ikke sammen, men skal hele op fra bunden, så bylden ikke gendanner sig.

Akutte operationer på Bispebjerg Hospital

I Abdominalcenter K opererer vi patienter døgnet rundt. Vi har én operationsstue til vores akutte operationer. Det er lægerne, der beslutter, hvilken rækkefølge operationerne skal tages i. Der kan derfor godt være ventetid på operationen.

Sygeplejerskerne og lægerne på afdelingen vil gøre deres bedste for, at ventetiden ikke er ubehagelig for dig. Du kan derfor få lagt drop i hånden til at få væske og medicin ind i en blodåre, mens du faster og tørster. Droppet er et plastikkateter, der med en nål føres ind i en blodåre på din hånd.

Vi kan ikke informere dig om et tidspunkt for din operation, men vi kan gøre vores bedste for at holde dig opdateret på din operations plads i rækkefølgen på operationsprogrammet. Da vi døgnet rundt modtager akutte patienter, kan rækkefølgen dog risikere at blive ændret med kort varsel.

Faste og tørste

Alle muskler bliver afslappede, når du er bedøvet. Hvis mavesækken ikke er tom, er der risiko for, at mavesækkens indhold løber op gennem spiserøret og ned i lungerne under bedøvelsen. Det giver risiko for en alvorlig lungebetændelse.

For at kunne bedøve dig sikkert, er det vigtigt, at du ikke har spist mad (inklusive mælk og drikkeyoghurt) 6 timer før eller drukket (tynde væsker som vand, saft, kaffe og te) 2 timer før bedøvelsen. Det er tilladt at tygge tyggegummi og spise max. 2 pastiller/bolcher frem til bedøvelsen. Er du i tvivl, så spørg din kontaktsygeplejerske.

Hvis du ikke overholder fastereglerne, vil din operation blive aflyst.

Rygning

Bispebjerg Hospital er røgfrit både inde og ude – også på altanerne. Det gælder også E-cigaretter. Vi har dog en rygekabine ude foran indgang 7A, så hvis det er strengt nødvendigt for dig at ryge, skal du bruge rygekabinen.

Vi fraråder dig at ryge af hensyn til din sårheling. Rygning nedsætter transporten af ilt og næring til såret, og helingen af dit sår bliver hæmmet af nikotinen.

Din forberedelse til operationen

Neglelak: Hvis du har neglelak på fingerneglene, skal du fjerne det inden operationen. Du kan låne neglelakfjerner på afsnittet.

Smykker: Alle smykker og piercinger skal tages ud inden operationen.

Hygiejne: Det er en god idé at tage et brusebad inden operationen. Du skal også sørge for at børste dine tænder grundigt.

Påklædning: Du vil få udleveret hospitalstøj inden operationen. Du må ikke beholde noget af dit eget tøj på (heller ikke eget undertøj). Du får et skab med lås og nøgle, hvor du kan opbevare dine ejendele under indlæggelsen. Sygeplejersken passer på nøglen, mens du er til operation.

Forebyggende medicin: Kort før din operation får du udleveret forebyggende, smertestillende tabletter (paracetamol og/eller ibuprofen), som du skal tage med en lille mundfuld vand. Du får også med en sprøjte en injektion i dit lår med blodfortyndende medicin. Eventuelt får du også særlige støttestrømper på under operationen. Sammen med injektionen forebygger det blodpropper.

Efter operationen

Medmindre et kort ophold på vores opvågningsafsnit er nødvendigt, vil du straks efter operationen blive kørt direkte tilbage til Kirurgisk Modtageafsnit KMO.

Din kontaktsygeplejerske vil tage imod dig og tilbyde dig mad og drikke og evt. smertestillende. Lægen, der har opereret dig – eller sygeplejersken/en lægekollega – vil fortælle dig om operationen og forløbet efter operationen, og om du skal til opfølgning i vores kirurgiske ambulatorium.

Udskrivelse

Du kan forvente at blive udskrevet nogle timer efter operationen.

Kvalme

Nogle patienter oplever at have kvalme og opkastning efter operationen. Hvis du selv oplever det, vil du få tilbudt kvalmestillende medicin.

Kost

Der er ingen regler for, hvad du må eller ikke må spise efter operationen – du må spise og drikke, hvad du har lyst til.

Smerter

Du kan forvente at have smerter i såret efter operationen.

Du skal tage 1g paracetamol kl._____________. Herefter anbefaler vi, at du fortsætter med nedenstående medicin på følgende faste tider i 3 dage efter operationen.

Tidspunkt:Kl. 08Kl. 12Kl. 17Kl. 22
Tablet paracetamol á 500 mg, 2 tabletter
Tablet ibuprofen á 400 mg, 1 tablet 

Bemærk: Har du Crohns sygdom eller er kendt med mavesår, fraråder vi, at du tager ibuprofen som smertestillende.

I nogle tilfælde kan der være behov for stærkere smertestillende, som du så vil få udleveret ved udskrivelsen. Det er vigtigt, at du er smertedækket i tilstrækkelig grad til, at du kan komme ud af sengen og gå frit omkring.

Operationssår og hygiejne

Indtil såret er helet, vil det sive med blodtilblandet vævsvæske.

Du skal bruse såret med lunkent vand morgen og aften samt efter afføring. Hvis du ikke har håndbruser, kan du af din kontaktsygeplejerske få udleveret plastiksprøjter til at skylle såret rent. Undgå sæbe i såret.

Når såret og omgivelserne er skyllet, skal du tørre huden grundigt. Såret skal ikke forbindes, men du kan bruge bomuldsunderbukser og et trusseindlæg, menstruationsbind eller en løs forbinding, som du placerer i underbukserne

Tarmfunktion

Du skal efter operationen sørge for at have lind eller blød og helst daglig afføring. Drik op til 2 liter væske i døgnet og brug gerne et afføringsmiddel f.eks. Magnesia eller HUSK®, som kan købes i håndkøb på apoteket.

Fysisk aktivitet

Du kan genoptage alle former for fysisk aktivitet inklusiv seksuelt samvær, så længe det ikke giver smerter. Du vil dog formentlig ikke kunne cykle de første uger efter operationen.

Bilkørsel

Du må ikke føre bil, cykle eller betjene maskiner/ værktøj de første 24 timer efter operationen. Dette skyldes, at medicinen fra bedøvelsen først er ude af kroppen på det tidspunkt, og at din evne til hurtig reaktion vil være nedsat.

Erhvervsarbejde og sygemelding

Du skal muligvis være sygemeldt fra et par dage eller op til en uge. Det kan være et problem at sidde på en stol i længere tid. Du kan derfor få udleveret en skumgummipude med hul, som kan aflaste operationssåret.

Hvis du får brug for en sygemelding, skal du henvende dig til din praktiserende læge.

Komplikationer

Der er en risiko for, at der kan danne sig en ny byld som kræver en ny operation.

Du skal være opmærksom på:

  • Uændrede eller tiltagende smerter efter operationen
  • Såret bliver mere ømt og rødt

Ved tegn på disse symptomer, skal du de første 10 dage efter operationen kontakte Kirurgisk Modtageafsnit KMO på telefon 3863 5635, døgnet rundt.

Hvis såret ikke er helet efter nogle uger, og der bliver ved med at komme vævsvæske eller betændelse ud fra et punkt i arret, skyldes det næsten altid en analfistel, som er en falsk passage fra analkanalen gennem lukkemusklen til huden.   

Hvis arret ikke er helet efter 4 uger, skal du derfor bede din egen læge om at genhenvise dig til Kirurgisk Ambulatorium K, hvor vi kan undersøge dig for evt. fisteldannelse ved at ultralydsscanne din analkanal.

Hvis bylden er lokaliseret mellem de to lukkemuskler, er der risiko for at lukkemusklerne kan blive beskadiget både af betændelsen og af operationen. Ved sådan en byld vil der ofte være behov for en videre ambulant opfølgning og behandling, indtil såret er helet.

Redaktør