Atopisk eksem (AD)

Atopisk eksem er en hudsygdom, som giver tørhud med rødt, kløende udslæt. Atopisk eksem eren arvelig sygdom.

Hvad er Atopisk eksem?

Atopisk eksem er en hudsygdom, som giver tør hud med rødt, kløende udslæt. Atopisk eksem er en arvelig sygdom, men også miljø og omgivelser har betydning for sygdommens udvikling. Atopisk eksem kaldes også børneeksem, astmaeksem, Atopisk Dermatit og AD.

Eksemets forløb

Oftest ses eksemet inden for de første leveuger med større eller mindre problemer gennem barndommen. Sygdommen forsvinder for de fleste, når de er 7-11 år. Få får tilbagefald i 20-30-årsalderen. Nogle vil fortsætte med at have eksem gennem livet. Der kan også være større risiko for at udvikle håndeksem. Man kan behandle eksemet, men det er ikke muligt at helbrede sygdommen.

Eksemets udseende

Både børn og voksne med atopisk eksem har kløende, tør og ru hud. I perioder kan der ses rødme, små knopper og nogle gange små vandblærer. Der kan komme sår og væskende hudområder, når der kløes i eksemet.

Med tiden kan huden blive fortykket, tør og skællende, og smertefulde revner i huden kan opstå. Hos helt små børn sidder eksemen typisk i ansigtet og spredt på kroppen. Større børn og unge har ofte eksem i albuebøjninger og knæhaser.
Hos voksne ses eksemet typisk på hænderne og i ansigtet.

Hvorfor får man atopisk eksem?

Man kender ikke årsagen til atopisk eksem, men man ved, at det både er arveligt og miljøbetinget. Man ved at huden er mere gennemtrængeligt for vand og andre stoffer end normalt, og dermed mere udsat for at tørre ud.

Forstyrrelser i immunsystemet spiller en rolle, så hudens evne til at bekæmpe bakterier og virus er nedsat.

Undersøgelser og behandling

Når du kommer Hudambulatoriet vil du først møde en læge. Lægen vil se på din hud, og tale med dig om dine hudsymptomer og den behandling, du har prøvet. Lægen vil sammen med dig aftale en plan for videre undersøgelse og behandling. Du vil blive tilbudt en samtale med en sygeplejerske.

Samtale med sygeplejersken

Hos sygeplejersken vil du få mulighed for at tale om dine særlige problemer. Du kan stille spørgsmål om:

  • fugtighedscremer
  • hormoncremer og andre behandlingscremer
  • hvordan man trapper ud af hormoncreme
  • hudkløe
  • om hygiejne og bad
  • indeklimaets betydning
  • muligheder for tilskud til fugtighedscremer, behandlingscremer, medicin, ekstra tøj, tøjvask,
  • Serviceloven
  • patientforeninger
  • andre hjemmesider
  • erhvervsvalg


Du vil kunne få udleveret patientinformation om flere af de enkelte områder.

Gode råd for hverdagen

Hyppig brug af fugtighedscreme

Creme er en meget vigtig del af behandlingen. Smør flere gange om dagen. Brug rigelige mængder. Brug gerne en fed creme med 40% fedt eller mere. Smør gerne med cremer, der har ligget i køleskabet. Påfør fugtighedscremen lige efter badet, hvor huden er mest modtageligt.

Følg lægens ordinationer for hormoncreme eller anden behandlingscreme

Følg nøje planen for udtrapning eller vedligeholdelse-behandling.

Ved bad anbefales korte bade med lunkent vand, da varmt vand udtørrer huden

Ved tendens til infektioner i huden, kan daglige bade, anbefales. Sæbe og vand udtørrer huden. Undgå derfor parfumerede cremer og sæber.

Ved kløe

Klø da med flad hånd, tryk eller klem på huden i stedet for. Brug fx kølende gel-poser fra fryser eller køleskab. Sov køligt, det nedsætter kløen. Undgå uld direkte på huden. Dette kan medføre kløe. Brug bomuldstøj/silke inderst på huden. Anti-itch cremer/-lotion kan lindre kløe. Klip negle korte, så skader på huden undgås.

Øget risko for astma

Børn med atopisk eksem har en øget risiko for at udvikle astma. Derfor bør barnet ikke udsættes for tobaksrøg og pelsbærende dyr i hjemmet.

Eksemskole

To gange om året afholder Hudafdelingen ”Eksemskole” i deres lokaler på Bispebjerg Hospital. Eksemskolen foregår en aften fra kl. 17-20. Personalet underviser i sygdommen, fugtighedscremer, hormoncremer, tilskud til medicin og behandlinger som fx røde-bade, der tilbydes i afdelingen m.m. I undervisningen vil der indgå workshops, hvor der er rig mulighed for at stille spørgsmål og dele sin viden om sygdommen med andre.

Redaktør