Analfistel, information om

Denne information er til dig, der har en analfistel eller analabsces. I pjecen kan du læse om sygdommen, årsag/hyppighed og behandlingsmuligheder.

Om fistel og absces

Mellem den indre (interne) og ydre (eksterne) lukkemuskel sidder der nogle kirtler. Kirtlerne har sytrådsfine udførselsgange, der udmunder i ”tandlinjen” (linea dentata), som sidder oppe midt i analkanalen. Kirtlernes funktion er at smøre analkanalen med fedt, så vi bl.a. kan holde tæt om natten, når vi sover.

En byld (absces) opstår ved akut betændelse i en af kirtlerne. Ved kronisk betændelse dannes der en tunnel i analkanalen gennem lukkemusklen til huden. Denne tunnel kaldes en fistel.

En fistel har en indre åbning i analkanalen og en ydre åbning i huden. Ydre åbning kan ofte ses som en åbning på størrelse med et knappenålshoved eller som en lille knop. Ofte kan man mærke fistlen som en streng, der går under huden fra den ydre åbning og mod endetarmen.

70% af alle fistler er simple fistler, der enten kun inddrager den indre lukkemuskel (intersphinkterisk fistel) eller inddrager mindre end 30% af den ydre lukkemuskel (transsphinkterisk fistel). Disse fistler er lette at behandle.

Man kan være uheldig at have en mere kompleks fistel (høj transsphinkterisk, supralevator eller hestesko), hvor fistelgangen har gnavet sig gennem en større del af lukkemusklen. De komplekse fistler giver ofte patienter et længere forløb med flere operationer.

Det kan afgøres, om en fistel er simpel eller kompleks ved hjælp af en ultralydsscanning af analkanalen eller ved en MR-scanning. En fistel kan ikke hele af sig selv, fordi der er ny hud på indersiden af fistelgangen (epitelvæv).

Hver gang der passerer afføring forbi den indre åbning, vil der presses en lille smule ud i fistelgangen, og hvis den ydre åbning lukker til, vil man få en byld/absces – og for hver gang svækkes lukkemusklen.

Årsag og hyppighed

Fistelsygdommen rammer mellem 1-2 pr 10.000 personer. Der er flere mænd end kvinder med sygdommen, fordi mænd har dobbelt så mange kirtler som kvinder. Det er en sygdom, der oftest rammer yngre patienter, og det er derfor sjældent, at vi ser patienter over 50 år med sygdommen.

Sygdommen kan ikke relateres til madvaner, seksualitet, toiletvaner eller hygiejne. Man ved, at rygere har en øget risiko for at danne bylder og fistler.

Få procent skyldes Crohns sygdom, og disse patienter har en tendens til at danne flere og mere komplekse fistler og sår, der ikke vil hele efter fisteloperationer.

Behandling

Al behandling af fistler handler om at behandle infektionen, uden at patienten bliver inkontinent. Kvinder har en mindre lukkemuskel fortil (da der skal være plads til at føde børn), så derfor er de mere sårbare overfor kirurgiske indgreb, hvor lukkemusklen svækkes.

Ved en simpel fistel kan man skære fistlen op (Lay open), så tunnellen omdannes til en kløft, der skal hele fra bunden som et åbentstående sår. Den gennemsnitlige helingstid er 8 uger, og vi ser stort set ingen komplikationer ved denne operationsmetode, og patienten er herefter færdigbehandlet.

Der er en lille risiko for at få ”bremsespor” i underbukserne (soiling), ligesom der er en risiko for utæthed for luft - særligt ved hosten og nysen.

De komplekse fistler skal først behandles med et tyndt dræn (seton) for at få kontrol over betændelsen. Dernæst kan man forsøge at lukke fistlen. Der findes mange forskellige lukningsmetoder, og fælles for dem alle er, at succesraten ligger på omkring 50%. Vi bruger de mindst indgribende metoder først, hvor risikoen for skader på lukkemusklen er lav.

Enkelte patienter ender med en varig setondrænage som forebyggende symptombehandling for at undgå byldedannelse.

Se desuden vores øvrige pjecer om de forskellige indgreb.

Yderligere information

På Facebook findes der en lukket gruppe, der hedder FISTEL LIV, hvor patienter med sygdommen kan anmode om at blive medlem og udveksle erfaringer og lignende.

Redaktør