Patienter med springerknæ søges til træningsstudie

​Har du springerknæ? Vi søger patienter til forskningsprojekt med 12 ugers superviseret træning. Projektet skal bidrage til at optimere vores muligheder for at forebygge og behandle sene-overbelastningsskader.



​Springerknæ (smerter i knæskalssenen) udgør et alvorligt klinisk problem, idet det kan begrænse deltagelse i fysisk aktivitet i måneder, endda år. Tidligere studier har vist, at trænings interventioner har en positiv effekt, men den optimale træningsdosis er fortsat ukendt. I dette studie ønsker vi at undersøge, om belastningsstørrelsen under træning har betydning for smerter, funktion og tilbagevenden til sport. Forsøget kan dermed være med til at optimere vores muligheder for at forebygge og behandle sene-overbelastningsskader.

Forsøget:

Du vil som deltager i dette forsøg via lodtrækning blive tildelt enten:

  • Moderat langsom styrketræning
  • Tung langsom styrketræning

Begge grupper vil modtager 12 ugers træning, som vil foregå superviseret i træningscenter nær Bispebjerg Hospital 1 gang ugentligt, derudover som selvtræning i træningscenter 2 gange ugentligt.

Før og efter interventionen, samt efter et år vil symptomer, funktion og evnen til at deltage i sport blive undersøgt, hvilket gøres via skriftlige spørgeskemaer. Herudover vil knæskalssenens struktur og funktion blive undersøgt før og efter træning med ultralyd, MR skanning og funktionelle test.

Krav til dig:

  • Idrætsaktiv mand mellem 20 og 45 år.
  • Springerknæ i mere end 3 måneder, men mindre end 12 måneder.
  • Har en hverdag der er forenelig med 3 ganges ugentlig træning i 12 uger.

Du får:

  • En grundig klinisk undersøgelse af dit knæ samt tilbagemelding på de fundne resultater.
  • Et omhyggeligt tilrettelagt rehabiliteringsprogram med hyppig supervision.
  • 12 ugers medlemskab til træningscenter nær Bispebjerg Hospital.

Interesseret – så kontakt:

Anne-Sofie Andersen
Fysioterapeut, Cand. Scient. og Phd. Stud.
Tlf.: 30 91 46 77 / 38 63 56 75
E-mail: bfh-springerknae-projekt@regionh.dk

Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Bakke 23, Bygn. 8, 2400 København NV

Redaktør