Hvad er NemSMS?
NemSMS er en ordning, som du kan melde dig til, når du er logget på borger.dk med dit MitID.
Log på borger.dk og tilmeld dig NemSMS
Ordningen giver dig mulighed for at få en SMS, der minder dig om det, når du har en aftale med et hospital. SMS'en indeholder oplysninger om mødetid, hvilket hospital du har en aftale hos og telefonnummer på afsnittet, så du kan ringe og melde afbud eller bede om en ny tid.
De fleste afdelinger på Region Hovedstadens hospitaler tilbyder NemSMS. Hvis du vil være helt sikker, skal du spørge i afdelingen, hvor du bliver behandlet.
Sådan tilmelder du dig servicen
Du kan tilmelde dig NemSMS på
borger.dk og
eboks.dk, hvor du logger på med MitID. Når du tilmelder dig NemSMS fra det offentlige siger du ja til sms-påmindelser fra alle offentlige myndigheder der tilbyder servicen.
Hvis du har svært ved det digitale, kan du få hjælp i borgerservice i din kommune eller på dit lokale bibliotek.