Søvnforstyrrelser er alle mandseje
Vi rammes alle af det fra tid til anden: vågner flere gange om natten eller har mere end svært ved at falde i søvn.
Det er ofte i de livssituationer, der er svære for os at håndtere. Fx tunge livsomstændigheder, smerter eller en masse bekymringer, der myldrer rundt.
Dette ’natteroderi’ er alt sammen en naturlig del af det at være menneske, og betegnes som sådan ikke som søvnproblemer men som almindelige søvnforstyrrelser.
Som regel klinger et sådant natteroderi af helt af sig selv i takt med, at vi får mere styr på det, som har sat det i gang. Men hvis det dårlige søvnmønster med alt for lidt søvn bliver ved i et omfang, hvor din livskvalitet eller arbejdsevne bliver stærkt forringet, så er det tid til at gøre noget aktivt ved det. Heldigvis har du selv nøglen til løsningen. For selvom det før i tiden var anderledes, så er det i dag kun en meget lille del af dem, der lider af generelt søvnbesvær, som behandles fx med sovemedicin.
Det er i øvrigt også en naturlig ting, at den dybe søvn bliver mindre med alderen. Ligesom med slitagen af kroppen gælder slitagen også søvnreguleringen i hjernen. Og det betyder en mere overfladisk søvn med mange opvågninger som ældre.
Søvnsygdomme skal behandles
Men der også en række søvnsygdomme, som det er vigtigt at behandle. Det er fx hvis du lider af snorken, hvor du holder op med at trække vejret, når du sover. Det kaldes også for søvnapnø.
Læs mere om søvnapnø og andre søvnsygdomme på Dansk Center for Søvnsygdomme her
Derudover findes der en lang række sygdomme, som kan gøre det nødvendigt at behandle søvnproblemet. Det gælder fx ved mange psykiske sygdomme, sygdomme i hjernen, diabetes og stofskiftesygdomme.
Det ved vi om søvn
Vi ønsker alle at kunne falde i søvn helt naturligt. At sengen er et trygt og godt sted at være, hvor det at sove ikke er en kamp. Men for mange er det nemmere sagt end gjort.
Der er der mange myter og facts om søvn. Her er nogle af de vigtigste facts:
Vi sover for lidt
Langt de fleste af os har brug for 7-9 timers søvn for at holde hjernen i topform. Det er der 20-30 % af befolkningen, der ikke gør. En ekstrem lille skare kan klare sig med 4-5 timer og stadig være velfungerende. Og i den anden ende ad skalaen er der teenagere med en hjerne under ombygning og i vækst. De har godt af at sove 10 timer i døgnet.
Hjernen vaskes i løbet af natten
Søvnen er så vigtigt, fordi hjernen under søvn gennemgår en vaskeproces, hvor et rørsystem pumper væske ind mellem hjernecellerne, som skyller affaldsstoffer væk og over i lymfesystemet, hvor affaldsstofferne bliver transporteret ned til leveren, hvor de bliver nedbrudt. Denne vigtige natlige vask bliver ringere med årene og sker bedst under dyb søvn.
Søvnen kører efter et skema
Søvnen kan inddeles i fire stadier, der alle producerer forskellige hjernebølger og elektrisk aktivitet. Fra døsen, der er den første af søvnens stadier, til fjerde stadie, der er den specielle og drømmerige REM-søvn (rapid eye movement). Det betyder, at vi har alle flere opvågninger i løbet af natten – vi husker dem bare ikke. Søvncyklussen gentages gang på gang natten igennem, og en søvncyklus varer mellem 90 og 110 minutter. Typisk kan du nå fire-seks omgange, inden du vågner.
Det mærkes tydeligt, når vi sover for lidt
Når vi sover for lidt og for dårligt, bliver funktionen i cellerne i vores krop generelt nedsat. Hvis vi fx sover under 6 timer i døgnet, svarer det til, at cellernes funktion bliver ti år ældre på grund af den manglende søvn. Det vil sige, dine celler fungerer langsommere, og din koncentrations- og reaktionsevne bliver nedsat. Du kan også blive i dårligere humør eller have svært ved at styre dine følelser. For lidt søvn over lang tid har desuden en lang række konsekvenser for helbredet, bl.a. kan det øge risikoen for sukkersyge, hjerte/karsygdomme, ligesom immunforsvaret svækkes.
Din døgnrytme sætter store aftryk i din søvn
Din døgnrytme styres af et lille bundt nerveceller dybt inde i hjernen, der synkroniserer kroppens funktioner til en 24 timers rytme. Fx sørger disse celler for at sænke produktion af urin og din hjerterytme og at skrue op for søvnhormonet melatonin om natten. Alle levende organismer har i øvrigt et 24 døgnrytmesystem, som følger det astronomiske døgn - Jordens rotation om sig selv. Det giver rigtig god mening at kigge på din døgnrytme, hvis du sover dårligt. Det er nemlig ofte en række dårlige vaner, mens vi er vågne, der spolerer en god og lang nats søvn.
12 vigtige veje til en sund og stabil søvn
Vores indre urværk med et 24-timers døgnrytme kan påvirkes af utrolig mange ting. Nogle er gavnlige og andre det stik modsatte. Derfor kan du med fordel indføre nogle nye vaner, mens du er vågen. Vaner som kan hjælpe dig til en lang og god søvn om natten. Det hjælper ikke bare at gøre noget ved en enkelt dårlig vane. Hvis du døjer med søvnproblemer, kræver det en mere samlet indsats. Her er 12 ting, du kan skrue op og ned for på en ny måde for at give dig selv et sundt søvnmønster.