Sygemelding under undersøgelse

Hvis du er syg og har svært ved at passe dit arbejde, mens du bliver undersøgt for dine symptomer, er det vigtigt at involvere din arbejdsplads. Her kan du læse om dine muligheder.

Hvis du skal sygemeldes helt eller delvist

Inden du sygemelder dig, kan det være nyttigt at tænke over, hvordan din arbejdsplads skal involveres.

Du kan på forhånd gøre dig tanker om, hvad du vil oplyse, hvordan du kontakter din arbejdsplads m.m. Måske har du ikke lyst til at fortælle, hvad du er ved at blive undersøgt for. Måske ønsker du fuld åbenhed omkring din situation. Ligegyldigt hvad må din arbejdsgiver ikke spørge dig om, hvad du fejler. De må kun spørge dig om hvilken betydning sygdommen har for dit arbejde.

Sådan fungerer en lægeerklæring

Under din sygemelding kan din arbejdsgiver bede dig om at skaffe en lægeerklæring. Den skal din arbejdsgiver betale for. Der er forskellige muligheder:

Friattest

Din arbejdsgiver kan kræve en lægeerklæring (friattest). Her skal din læge blot bekræfte, at dit fravær er forårsaget af sygdom. 

Varighedsattest

Er du funktionær, kan din arbejdsgiver efter 14 dages sygdom anmode om en varighedsattest. Her kommer din læge med et skøn over, hvor længe du vil være sygemeldt. Ifølge helbredsoplysningsloven må din læge ikke skrive, hvad du fejler.

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan også forlange en såkaldt mulighedserklæring. Formålet er, at du sammen med din arbejdsgiver finder ud af, hvordan du eventuelt kan fortsætte med at arbejde. Også selvom du er syg. Arbejdsgiveren har ret til at indkalde dig til samtalen, og du har pligt til at deltage.

Hvis du ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan I tale sammen over telefonen. Under samtalen gennemgår I, hvordan sygdommen eventuelt begrænser din mulighed for at arbejde. I snakker også om der er ændringer i dit arbejde, der kan gøre, at du på trods af sygdommen kan arbejde helt eller delvist igen. Den ene del af mulighedserklæringen udfylder du og underskriver sammen med din arbejdsgiver. Den anden del udfylder din læge på baggrund af en samtale med dig. Her vurderer lægen, om arbejdsforholdene og eventuelt ændringer er hensigtsmæssige i forhold til dit helbred. Denne lægeerklæring giver du herefter til din arbejdsgiver.

Din indtægt under sygemelding

At blive sygemeldt kan ændre din økonomi. Derfor er det vigtigt at få afklaret, om du fortsat får fuld løn under din sygdom, eller om du får sygedagpenge m.m. Højeste sygedagpengesats er i 2019 18.866 kroner per måned.

Sådan påvirkes din indtægt

 Her er nogle pejlemærker for, i hvilken retning din indtægt kan gå:

  • en del lønmodtagere får fuld løn under sygdom. Når du har været syg i 30 dage, får arbejdsgiveren dækket den del af udgiften til din løn, der svarer til din sygedagpengesats. Der vil i den forbindelse blive oprettet en sygedagpengesag i din kommune, hvor kommunen vil bede dig om at levere oplysninger, deltage i møder mv.
  • hvis du ikke får fuld løn under sygdom, kan du eventuelt få sygedagpenge fra din kommune fra første sygedag. Betingelsen er, at du ikke kan arbejde på grund af sygdom og opfylder beskæftigelseskravet i Sygedagpengeloven. Kontakt din kommune og hør nærmere om hvad du skal gøre og om frister, eller læs mere på borger.dk
  • hvis du er arbejdsløs, skal du på din første sygedag melde dig syg i din a-kasse og jobcentret. A-kassen vil stoppe udbetalingerne af arbejdsløshedsdagpengene, og du kan i stedet få sygedagpenge. Det er det samme beløb. Du skal ikke være tilmeldt som arbejdssøgende under de første 14 dages sygdom
  • hvis du er på kontanthjælp, skal du på din første sygedag melde dig syg til dit jobcenter. Du får det samme beløb, mens du er syg
  • hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du som udgangspunkt få sygedagpenge efter to ugers sygdom. Beløbet afhænger af din indtægt. Hvis du har tegnet en sygedagpengeforsikring, kan du få sygedagpenge fra enten første eller tredje sygefraværsdag. Du skal anmelde sygefraværet til kommunen via Nemrefusion 
    Anmeld sygefraværet via Nemrefusion på virk.dk
Redaktør