Sammenligning af hospitaler - sådan gør du

Læs her om, hvordan du kan sammenligne hospitalsafdelinger med hensyn til ventetider, overbelægning og hospitalsinfektioner på eSundhed.dk. Andre sammenligningsmuligheder er på vej.

Sammenlign hospitaler på eSundhed.dk

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside eSundhed.dk kan du få indsigt i de enkelte hospitalsafdelingers aktivitet. 

Sammenlign hospitaler på eSundhed.dk

Viden om overbelægning, rutine og hospitalsinfektioner

På eSundhed.dk kan du fx se ventetid til undersøgelse og behandling på alle regionens hospitalsafdelinger. Du kan se hvor mange patienter, som afdelingerne har haft indlagt, og hvordan det ser ud med overbelægning på de enkelte sengeafsnit. Det er også muligt med udgangspunkt i bestemte hospitalsinfektioner - fx i forbindelse med en hofteoperation - at se, hvor mange infektioner de enkelte hospitalsafdelinger har haft.

Du kan ikke sammenligne kvalitet

Der mangler i dag mulighed for at sammenligne kvaliteten mellem forskellige afdelinger. Fx hvor mange genindlæggelser en afdeling har, eller hvor høj patientfredshed, der har været med behandlingen.

Adgang til tilsynsrapporter

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med behandlingssteder i både det offentlige og private sundhedsvæsen.

Styrelsen udarbejder en tilsynsrapport efter hvert tilsyn. Her fremgår det, om der er konstateret overtrædelser eller mangler, der har betydning for patientsikkerheden.

Find tilsynsrapporter på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

Redaktør