Det mener i hvert tilfælde overlæge Gregers G. Hermann og hans kolleger i
Urologisk Forskningsenhed, som de sidste 6-7 år har arbejdet på at gøre livet
lettere for patienter med blærekræft. Han ser det som sin opgave løbende at
forbedre de instrumenter og metoder, der skal til - meget gerne i et tværfagligt
samarbejde med f.eks. teknikere og producenter af medicinsk udstyr.
Foto: Claus Peuckert.
Det er hans erfaring, at nye idéer opstår, når man bringer forskellige
fagligheder sammen - fra industrien, det private erhvervsliv, universiteterne,
fra forskningens verden og fra klinikken:
-Det handler om at få folk til
at forstå hinandens tankegang. Når det lykkes, så sker der noget, understreger
overlægen.
Bedre fluorescens
For tiden er overlægen og hans
samarbejdspartnere i gang med at forbedre den fluorescens-metode, der bruges til
at identificere kræftceller i blæren. Når man bruger metoden i forbindelse med
en kikkertundersøgelse i ambulatoriet, bliver alt nemlig grønt grundet en optisk
reaktion mellem gul urin og blåt lys.
Sammen med bl.a. kemiingeniør ph.d. Lars Lindvold fra Center for Nukleare
Teknologier (DTU Nutech) og overlæge Karin Mogensen har han udviklet nye
optikker og lyskilder, som egner sig til at bruge i ambulatoriet sammen med
fluorescens metoden. Samarbejdet har resulteret i en opfindelse, der er søgt
patent på.
Selve behandlingen af blæretumorer arbejder Gregers Hermann også med at
udvikle. En metode til at fjerne tumorer i blæren er at brænde dem væk, men det
gør ofte ondt på patienterne. Laser er nok at foretrække, så for øjeblikket
arbejder overlægen sammen med eksperter fra DTU og et tysk firma om at udvikle
en ny laserteknik, der kan fjerne tumorer mere skånsomt.
Hands on
Han og Karin Mogensen lader sig ikke nøje med de
anvisninger, laserproducenten kommer med om, hvordan udstyret kan bruges og
hvilken effekt, det har, men insisterer på selv at få instrumenterne i hænderne
og prøve dem af:
- Selv når vi kommunikerer med de folk, der sælger
lasere, er det begrænset, hvad de ved om, hvilket væv der skades af deres laser.
Derfor er vi nødt til at selv at teste, hvordan laseren virker på menneskeligt
væv ved forskellige styrker, fortæller overlægen, som naturligvis ikke prøvede
de nye laserinstrumenter af på mennesker - men i stedet på kyllingekød.
Et andet udviklingsprojekt, som Gregers Hermann forhandler om med industrien
og universitetet, handler om de biopsier (vævsprøver), det kan være nødvendigt
at tage for at undersøge, hvor dybt kræftcellerne stikker. Her undersøger han,
om det er muligt at udvikle en metode til at anvende optiske biopsier -
vævsprøver, der består i at gennemlyse vævet, som derefter viser sig som
billeder på en skærm.
To timers forløb
Målet er med tiden at kunne tilbyde
blærekræftpatienter et skånsomt forløb i ambulatoriet: Først får de undersøgt
blæren med fluorescerende væske for at identificere evt. kræftceller. Derefter
får taget en optisk biopsi, der viser, hvor dybt kræften stikker. Og endelig
bliver kræften behandlet med laser, hvis der er tale om overfladiske tumorer.
Alt i alt et par timer - så er patienten klar til at gå tilbage på arbejdet.