Sygeplejerske: Styrk forskningssamarbejdet mellem læger og sygeplejersker

​​Bonna Leerhøy er en af de få sygeplejersker, der har valgt at gå forskervejen. Sygeplejersker ser nogle sammenhænge i klinikken og kan derfor bidrage med afgørende input, siger hun. Hendes egen forskning har ført til en ny national forbyggende behandling mod betændelse i bugspytkirtlen.

Vent...

​Bonna Leerhøy. (Foto: Søren Høgh Hansen)


Som sygeplejerske kan det være svært at tage springet ud i forskning. Det kræver et stærkt samarbejde mellem læger og sygeplejersker, og den dag i dag er der stadig ikke udbredt tradition for, at læger og sygeplejersker går sammen om forskning. 

-Jeg tror, vi kunne komme langt, hvis vi blev bedre til at kombinere den lægefaglige og sygeplejefaglige forskningstradition. Forskning er forskning, og når det er klinisk forskning, så er det for at gøre det bedste for patienterne, siger hun.

Lille tiltag med stor effekt 
Da Bonna Leerhøy i sin tid arbejdede på mave-tarm kirurgisk sengeafsnit som sygeplejerske, var hun med til at sende mange patienter til kikkertundersøgelse af galdegange og bugspytkirtel, en såkaldt ERCP. Ca. 15 procent af patienterne udviklede efterfølgende betændelse i bugspytkirtlen og endte med at blive rigtigt syge. 

-Selvom det desværre er et velkendt fænomen, at mange patienter får pankreatitis efter en kikkertundersøgelse, så gik det mig på. Det er skidt, at det er noget, som vi pådrager patienten, siger hun.

På en weekendvagt gik Bonna Leerhøy stuegang med Lars Nannestad Jørgensen, som er professor i Abdominalcenteret. Hun fortalte, at hun havde fundet en smule amerikansk litteratur, som beskrev muligheden for at give patienten anti-inflammatorisk medicin inden kikkertundersøgelsen. Måske medicinen kunne reducere risikoen for at patienten kom retur med pankreatitis?

Bonna Leerhøy beskriver det selv som en helt lavpraktisk idé, men professoren gik med til at give det et forsøg. Og den forebyggende behandling virkede. 

65 procent færre patienter udviklede betændelse i bugspytkirtlen, og behandlingen er nu indført i hele landet. Det svarer årligt til, ca. at 700 færre patienter udvikler betændelse i bugspytkirtlen og betyder en besparelse på 200 mio. kr. til behandling i Danmark. 

At turde satse på en sygeplejerskes undren
Men Bonna Leerhøy stoppede ikke med at undre sig. Der er stadig 35 procent af patienterne, som ikke bliver hjulpet af den forebyggende medicin, og hendes videre forskning har vist, at effekten af den forebyggende, antiinflammatoriske medicin ikke er lige så stor, når patienterne er overvægtige. 

-I sundhedsvæsenet arbejder vi stadig lidt ud fra devisen om, at one size fits all - men det gør det ikke altid. En asiatisk kvinde på 50 kg skal ikke nødvendigvis have samme dosis som en 120 kg dansk mand, fortæller hun.
 
Arbejdet med at undersøge effekten af en justeret dosis er begyndt på baggrund af hendes forskning.

At det var Bonna som sygeplejerske, der undrede sig, mener hun, hænger sammen med, at sygeplejersker ofte har gode forudsætninger for at se sammenhænge i klinikken. 

Sygeplejersken er der, når patienten bliver sendt til kikkertundersøgelse, når de kommer retur, og ofte også når betændelse gør patienten rigtig syg. 
Omvendt kan det være én læge, der har sendt patienten til undersøgelse, en anden der har udført undersøgelsen, og en helt tredje der er der om natten.

Bonna Leerhøy fortæller, at sygeplejerskerne helt naturligt gør sig en masse sygeplejefaglige refleksioner ud fra hvad de ser og hører i deres daglige kontakt med patienterne. Men hvis det skal blive til mere, så skal det kunne undersøges både kvalitativt og kvantitativt - men det vigtigste er, at man sætter lyd på sin undren, og at nogen tager sig tid til at lytte og vejlede.

-Jeg tror, at den ultimative forskning opstår ude i klinikken som en undren, og til sidst ender den igen ude i klinikken hos patienten som en ændret og bedre praksis, slutter Bonna Leerhøy.

FAKTA
  • I Bonnas Leerhøys forskning fik 182 patienter foretaget en ERCP. Inden undersøgelsen fik de en enkelt dosis af det anti-inflammatoriske præparat diclofenac og blev sammenlignet med 218 tidligere ERCP-behandlede patienter.
  • Bonna Leerhøys forskning viste, at patienter der ryger, er overvægtige eller har et overdrevent alkoholindtag har større risiko for nedsat bugspytkirtelfunktion efter pankreatitis. 
  • Bonna Leerhøy har en kandidat i sundhedsvidenskab og arbejder i dag som afsnitsleder for Abdominalcentrets forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, hvor hun er daglig leder af fem projektsygeplejersker og understøtter udviklingen af internt og eksternt forskningssamarbejde.
  • Bonna Leerhøy forsvarer sin ph.d.-afhandling den 30. november i Uddannelsescentret på Bispebjerg Hospital kl.14.

Forskning på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et universitetshospital med 27 forskningsmiljøer fordelt på de kliniske og tværgående afdelinger. 
  • Forskningen omfatter både biomedicinsk grundforskning i sygdommes årsager og udvikling, og laboratorieforskning og klinisk forskning, der belyser behandlingsmetodernes effekt. 
  • Derudover er der et aktivt epidemiologisk forskningsmiljø, der både driver selvstændig forskning og understøtter forskergrupper rundt på hospitalet.
  • På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har alle afdelinger en forskningsansvarlig, typisk en overlæge eller en professor, som sammen med afdelingsledelsen har ansvaret for strategi og struktur i afdelingens forskning.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor