Konflikt påvirker ikke akutte patienter

​Region Hovedstaden har modtaget strejkevarsler fra flere faglige organisationer, og Danske Regioner har den 7. marts varslet lockout. Region Hovedstaden er nu i gang med at udarbejde nødberedskaber, så ingen akutte patienter rammes af en mulig strejke og lockout.

Vent...
Region Hovedstaden har modtaget strejkevarsler fra flere faglige organisationer, og Danske Regioner har den 7. marts varslet lockout. Region Hovedstaden er nu i gang med at udarbejde nødberedskab, så ingen akutte patienter rammes af en mulig strejke og lockout.

Hvis der kommer storkonflikt, vil alle akutte patienter fortsat få behandling. Der er dog en risiko for, at nogle patienter, der ikke er akutte, må vente på behandling. En strejke og lockout vil imidlertid ikke bringe patienter i fare.
Region Hovedstaden arbejder i øjeblikket på at danne sig et overblik over, hvor en eventuel strejke og lockout vil få betydning og vil løbende informere om, hvorvidt det kan have betydning for ikke akutte patienter i regionen.  

Nødberedskaber planlægges
De områder af Region Hovedstaden, der er omfattet af strejkevarslerne og lockout, vil gå i gang med at forberede nødberedskaber, der kan igangsættes ved strejke. Nødberedskaberne skal sikre alle akutte patienter behandling. 
Strejken kan tidligst begynde onsdag den 4. april 2018. En lockout på regionernes område kan træde i kraft den 10. april 2018. Indtil da forventes parterne at forhandle videre i Forligsinstitutionen i et forsøg på at blive enige om en aftale og dermed undgå konflikt. Forligsinstitutionen har mulighed for at udsætte konflikten to omgange af 14 dage, dvs. til begyndelsen af maj 2018.

Forhandlingerne handler om løn- og ansættelsesvilkår for offentligt ansatte, og overenskomsterne skal fornys inden 1. april 2018. Strejkevarslerne kommer, fordi forhandlingerne i øjeblikket befinder sig i et dødvande.
Det præcise omfang af lockouten er ikke endelig fastlagt. Det er givet, at de største sygehuse rammes bredt af strejkevarslet og dermed også af lockouten. Et skøn ud af de foreløbige vurderinger er, at op imod 70.000 berøres af en konflikt - svarende til over halvdelen af de ansatte i regionerne. 

Undtaget fra lockouten er en række sårbare patientgrupper, herunder alle psykiatriske patienter. Samtidig vil regionerne nu gå i gang med at forhandle et nødberedskab, som skal sikre, at ingen patienter udsættes for livsfare. Det betyder, at akutte funktioner ikke rammes – herunder kræftbehandlingen.

Nyheden vil blive opdateret løbende
Sidst opdateret torsdag den 8. marts. Kl. 9.00.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor