Neurologisk Afdeling er en af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals tre pilotafdelinger for patientansvarlig læge, og ordningen er blandt andet implementeret på afdelingens daghospital for lidelsen atypisk Parkinsons syge. Her er Anne-Mette Hejl overlæge og patientansvarlig læge for en tredjedel af afsnittets ca. 200 patienter med atypisk Parkinson, en lidelse, hvor patienterne i forhold til almindelig Parkinsons syge typisk har mindre effekt af medicinen, og hvor symptomerne udvikler sig hurtigere. 

Hun mener, at initiativet med at give patienter med langvarige eller komplicerede forløb en Patientansvarlig læge, der har overblikket og koordinerer patientens samlede forløb, giver særlig god mening for hendes patienter. De og deres pårørende har i høj grad brug for den tryghed, der ligger i, at hun er med i alle faser, kan ringes op og holder øje med dem, også når de ikke er i daghospitalet:

- Udfordringen for vores patienter er, at de ud over at have atypisk Parkinson har mange infektioner på grund af fejlsynkning, hvor noget af maden havner i lungerne. Derfor bliver de ofte indlagt på en anden medicinsk afdeling eller et andet hospital med feber og infektion. Det er vigtigt at vide, når de så kommer til os i daghospitalet, siger Anne-Mette Hejl.

Hun får besked i InBasket i Sundhedsplatformen, hvis en af hendes patienter fx er blevet indlagt et andet sted. Nogle gange rummer beskederne noget, hun skal reagere på, andre gange ikke, men under alle omstændigheder giver det overblik:

- Inden jeg skal møde patienter i daghospitalet har jeg på forhånd fået et indtryk af, hvad der er sket siden sidst og ved på den måde, om der er noget, jeg skal handle på. Fx om de skal ind til en ekstra synkevurdering. Nogle gange får patienterne en del medicin for Parkinson, og når de så kommer ind med en infektion, så er der en forværring i deres Parkinson. Så kan de ikke synke og så skal de have en sonde ned til medicinen. Det er vigtigt at være klar over på forhånd, siger hun.

Ifølge Anne-Mette Hejl giver ordningen mulighed for, at behandlingen hænger bedre sammen på tværs af hospitalet. Og på tværs af hospitaler naturligvis. Men her kan vi blive bedre:

- Lige nu har vi den udfordring, at når vi nu er patientansvarlig læge, så vil vi også gerne bruges mere, end det er tilfældet nu. Det står jo i den allerøverste linje i sundhedsplatformen, at der er en patientansvarlig læge til denne patient, og klikker du deroppe kan du se, hvem det er og sende en besked med det samme – det er megaenkelt. Sådan fungerer det, ligegyldigt hvor på Sjælland, en af mine patienter bliver indlagt. Hvis nu fx en af mine patienter bliver indlagt i Hillerød og personalet har brug for råd fra en neurolog, så vil de typisk gå til deres egen neurologiske afdeling, som ikke nødvendigvis har den erfaring, som vi har med den pågældende patient. Her vil det være optimalt, hvis de i stedet lægger en besked via InBasket og siger, vi har lige den og den problemstilling – vil du ikke lige hjælpe os med den. Men det går fremad og skal nok komme endnu mere, når vi har samlet flere erfaringer og får det løbet mere i gang, siger Anne-Mette Hejl.

En af de bekymringer, som har været på banen i forbindelse med ordningen, har været frygten for, at man som patientansvarlig læge hele tiden vil blive forstyrret af kolleger, der ringer for at få råd. Men den skyder Anne-Mette Hejl til jorden:

- Man skal ikke være bekymret for at forstyrre hinanden. I dag er kollegerne måske for påholdende med at kontakte os. Der er jo ikke nogen, der har en forventning om, at jeg tropper op i Hillerød og følger patienten, vel? Det er jo bare at tage et kig i journalen og se på, at det er er noget i forløbet, som jeg skal tage mig af eller ej. Det kan man lynhurtigt tage stilling til. Det er faktisk ikke svært. Jeg har jo bare kastet mig ud i det. Og indtil videre er jeg ikke blevet væltet omkuld af ekstra arbejde, slutter Anne-Mette Hejl.