Forestil dig at være praktiserende læge i Rio de Janeiro med ansvar for tusindvis af patienter. Afstanden til de nærmeste specialister kan være stor – både fysisk og organisatorisk. Alligevel viser ny forskning, at digitale løsninger kan bygge bro, styrke behandlingen og mindske ulighed i sundhed.

Leonardo Graever fra vores Hjerteafdeling har netop forsvaret sin ph.d. om telemedicin til hjertepatienter i Brasilien: “With a little help from our friends: telemedicine support for caring of patients with heart failure in Rio de Janeiro, Brazil.”

Projektet blev til i samarbejde mellem @National Institute of Cardiology i Brasilien og med forskere fra vores Hjerteafdeling og Københavns Universitet.

Hovedpointer fra studiet: 

Hans forskning er et stærkt eksempel på, at innovation ikke kun udspringer af højindkomstlande – tværtimod. Når praktiserende læger i Rio får støtte fra specialister til at tage sig bedre af deres patienter via telemedicin, viser det, at løsninger kan skabes og skaleres – også i sundhedssystemer med store sociale og økonomiske uligheder.​

I 2018 blev Leonardo inviteret med i et forskningsprojekt om bedre samarbejde mellem kardiologer og almen praksis for at styrke behandlingen af hjerte-kar-sygdomme i Rio de Janeiro. På daværende tidspunkt var han leder i Rio’s primærsektor og praksiskoordinator for seks millioner mennesker.

Han flyttede til København som ph.d.-studerende og fik nye perspektiver på, hvordan forskning og praksis kan mødes – og på, hvad vi kan lære af hinandens systemer.

Samarbejdet med danske forskere blev både et fagligt og personligt vendepunkt.

“Der er faktisk flere ligheder end forskelle,” fortæller Leonardo. Begge lande tilbyder universel og omfattende sundhedspleje med gratis adgang til alt fra forebyggelse til avancerede hospitalsbehandlinger. Men i praksis er systemerne vidt forskellige.

I Danmark oplevede han en høj grad af koordinering og udbredt brug af digitale løsninger, som gør sundhedsvæsenet effektivt og smidigt. 

-  Patienternes vej gennem systemet er velorganiseret, og data bruges aktivt til at overvåge befolkningens sundhed og skabe balance mellem behov og kapacitet. Det gør Danmark til et af verdens mest velfungerende sundhedsvæsener – noget, mange lande kan hente inspiration i, siger Leonardo.

-  De effektive arbejdsgange. Selvom jeg ikke personligt har behandlet patienter i Danmark, så virker sundhedsvæsenet, ud fra mine observationer, som et sted med et stabilt og forudsigeligt flow - hvor retningslinjer bliver fulgt, ressourcer bliver fordelt rationelt, og patienterne får adgang til dem til tiden. Som en konsekvens opbygges der tillid, så størstedelen af befolkningen føler sig tryg, har tillid til systemet og er sikre på, at sundhedsydelser er tilgængelige for dem. Det virker indlysende, at systemer bør fungere på denne måde, men sådan er det ikke nødvendigvis i mange andre lande rundt om i verden, siger Leonardo.

I Brasilien er alle offentlige sundhedsydelser til gengæld 100 procent gratis for alle, uanset indkomst eller ophold – også for ikke-bosiddende. Samtidig er de sociale og geografiske uligheder enorme, og kvaliteten af ydelserne svinger meget på tværs af landets 200 millioner indbyggere. Her kan telemedicin og digitale værktøjer blive en nøgle til at udjævne forskellene – men det kræver vedholdende indsats, politisk vilje og tværfagligt samarbejde, siger han.

-  Danmark har stærk koordinering af pleje via digitale værktøjer og en digitalt kompetent befolkning – noget Brasilien bør udvikle videre. Omvendt kan Danmark hente inspiration i Brasiliens Family Health Strategy med tværfaglige teams og opsøgende indsats over for sårbare borgere, siger Leonardo.

Leonardo fortsætter med forskning og undervisning, helst i begge lande. Han ser samarbejdet med danske forskere og sundhedspersoner som en styrke, han vil bygge videre på.