Få et hurtigt overblik på under to minutter her.
Bygge og rive ned. Bygge og rive ned. Der er begrænset plads på hospitalsgrunden, og derfor er det nødvendigt at bygge det store nye Akuthus i faser, hvor vi skiftevis bygger nyt, flytter personale og funktioner, river ned og bygger nyt.
I videoen herover får du et hurtigt overblik over processen i løbet af de næste fem år.
MARS på Bispebjerg
Som en del af byggeriet af det nye hospital på Bispebjerg opfører vi en midlertidig røntgensatellit, som får navnet MARS (Midlertidig Akut- og Røntgen-Satellit). Den bliver en tilbygning til Akutmodtagelsen og skal sikre, at akutte patienter fremover nemmere og hurtigere kan få foretaget røntgenundersøgelse. Læs mere om MARS herLæs mere om MARS her
Indgang til Akutmodtagelse flyttes
For at skåne patienter og pårørende for byggetrafik og bøvl med at finde vej, når store dele af Bispebjerg Hospital bliver omdannet til en byggeplads i løbet af de næste fem år, bliver den offentlige indgang for patienter, der selv ankommer til Akutmodtagelsen, flyttet om på den sydlige side af bygningen. Den nordlige indgang forbeholdes ambulancer og trombolysekørsler (patienter med blodpropper), og på den måde skiller man trafikken ad og sikrer bedre adgangsveje for alle.