Oplev Danmarks smukkeste hospital med løbesko på

​Det nye år er en glimrende anledning til at få sat sig nogle mål, så hvorfor ikke melde sig til et af årets smukkeste løb med det samme? Copenhagen Runners High gentager sidste års succes og løber igen på Bispebjerg Hospital. Kom med op i højden med udsigt over byens tage og ned under jorden i hospitalets tunneller.


Vi gentager sidste års succes og løber i højden og i dybden på Bispebjerg Hospital. Foto: Byggeriets Billedbank


Onsdag den 18. april 2018 klokken 18.30 kan du få en helt speciel oplevelse på Bispebjerg Hospital, når Copenhagen Runners High igen snører løbeskoene og indtager den grønne oase i København NV.

De fredede bygninger giver en smuk ramme om løbet, og de 120 trin op til taget på parkeringshuset giver garanti for høj puls og syre i lårene. Undervejs kan du og resten af feltet nyde kunstværket i trappeopgangen samt den fine arkitektur, Gefionspringvandet, den nye Lazarus-skulptur og forårets blomsterflor på Danmarks smukkeste hospital. 

Du kommer også til at løbe forbi nogle af de mange byggepladser og få et indtryk af, hvordan byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg skrider frem. Og så dykker vi også under jorden og løber i hospitalets tunneller. 

Efter løbet vil det være muligt at få noget at spise og måske vinde en af de fede lodtrækningspræmier. 

Ruten er ca. 3 km, og der skal løbes 2 omgange. 


De 120 trin op til taget på parkeringshuset giver garanti for høj puls og syre i lårene. Foto: Byggeriets Billedbank

Tilmelding:

Læs mere og tilmeld dig løbet her: https://www.sportstiming.dk/event/5221 

Men skynd dig, der bliver rift om pladserne!

Dato:

Onsdag den 18. april 2018 klokken 18.30

Distance:

Ca. 6km: Ruten er ca. 3 km, og der skal løbes to omgange.

Deltagerantal:

Max. 300 pladser - så skynd dig at sikre dig et startnummer.

Deltagerpris:

150 kr. ved online tilmelding inden 16. april.
200 kr. ved tilmelding på dagen. (Kun hvis der er plads)
Er du medarbejder på Bispebjerg eller Frederiksberg Hospital kan du få rabat på løbet.  Læs mere på intranettet.

Præmier:

Der er masser af fede lodtrækningspræmier, samt præmier til løbets 3 hurtigste mænd og kvinder.

Startnummerudlevering:

Mandag d. 16. april - tirsdag d.17. april fra kl. 09.00 - 16.00 DGI Storkøbenhavn Vester Voldgade 100, 1. tv., København V.

Eller på løbsdagen i start/målområdet (Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV) fra kl. 17.15-18.15


Redaktør