- Med én blodprøve kan du få svar på, om du fx har blodmangel, men ikke hvorfor du har blodmangel eller om du har andre sygdomme. Det er dybt forældet.
Det siger Nicolai J. Wewer Albrechtsen, som er leder af Center for Translationel Forskning og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling. Han er netop udnævnt som professor i klinisk proteomics og metabolisme.
Med sin store viden og erfaring inden for omics teknologier og kunstig intelligens, står hans mål med professoratet stjerneklart:
- Vores vision er at skabe hurtigere, bedre og billigere diagnostik, siger han og peger på det værdifulde samarbejde mellem mange aktører, forskere og hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden.
De første vigtige skridt er gjort med interessante resultater.
- Vi udvikler nye biomarkører og risikoklassifikationer. Det kan fx være infektion, hvor man kan adskille, om man har den ene infektion eller den anden infektion. Målet er at kunne bruge denne type diagnostik til at starte patienten tidligere i behandling. Her har vi flere projekter, som kører lige nu inde på børne og voksen infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet, siger Nicolai.
Hele sin karriere har den nye professor haft to store interesser. Den ene del handler om proteomic, som er analyser af kroppens proteinsammensætninger. Den anden store interesse er metabolisme, eller kroppens fysiologi. Helt specifikt er Nicolai nysgerrig på, hvordan kroppens orkester af hormoner ændrer sig, når man spiser. Og om hormonerne fx opfører sig anderledes hos patienter, der har diabetes eller leversygdom.
Fra stillbillede til højopløselig film
Med opdagelsen af genernes betydning for sygdom har man kunne male et evigt ’stillbillede’ af en persons risiko for sygdom, konstaterer Nicolai. Men når vi bliver syge, så ændrer kroppens proteiner sig.
- Så når vi måler proteinerne (proteomics) i kroppen, svarer det til, vi nu går fra ’stillbilledet’ til en film i højopløselighed. Her kan vi se og måle de mange tusindvis af proteiner, som enten direkte bidrager til sygdommen eller kan bruges som biomarkører for den, siger Nicolai.
Nicolai er en højt respekteret og anerkendt forsker, som drives af sin store nysgerrighed. Derfor har han også gang i mange translationelle studier i både mus og mennesker, som er gjort muligt af en række større bevillinger. Det sidste år har Nicolai tiltrukket knapt 25 mio. kroner til hans forskning på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Glukagon og ukendte signalproteiner
Aktuelt undersøger han med sit team glukagons funktioner i kroppen. Glukagon er et hormon, der styrer kroppens blodsukker. Hvis man bedre forstår glukagon, kan det hjælpe os i behandlingen af sygdomme som fedme, demens, fedtlever og diabetes.
Tidligere har det også været lidt af et mysterium, hvorfor hovedpine kun sidder i den ene side af hovedet, når man lider af migræne. Sammen med sin forskergruppe fandt Nicolai hidtil ukendte signalproteiner som forårsager migræne. Proteinerne kan potentielt være både nye biomarkører for migræne og udgøre mulige behandlingsmuligheder.
Forskningspriser og ’den lille nobelpris’
For få måneder siden blev han tildelt Anders Jahres talentpris, som er en af Nordens mest prestigefyldte forskningspriser. Prisen bliver også kaldt for 'den lille nobelpris'. Denne udgør én af 15 forskningspriser, som Nicolai har modtaget inden for de sidste 10 år.
Men et døgn har stadig kun 24 timer, så ud over at arbejde bliver fritiden brugt sammen med de nærmeste. Og den daglige motion får han på cyklen til og fra arbejde mellem sit hjem nord for København og Bispebjerg Hospital.
Professoratet er det første af sin slags på Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.