Ny professor: Vi har brug for mørket

Vi lever på en måde, som vores biologi slet ikke skabt til, og den lysende smartphone og iPads hører ikke hjemme i soveværelset, for det forstyrrer vores døgnrytme, siger ny professor i klinisk neurokemi Jens Hannibal.
Vent...


Vores døgnrytme er ikke noget, de fleste af os tænker så meget over, medmindre den forstyrres – f.eks. ved rejser over flere tidszoner eller efter skifteholdsarbejde. Men der er gode grunde til at tænke mere over det. For vores døgnrytme er under pres i den moderne verden, hvor mørke ikke begrænser vores udfoldelse. Sådan siger ledende overlæge Jens Hannibal Klinisk Biokemisk Afdeling, der er udnævnt til professor i klinisk neurokemi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet:

- Vi er mange der rytmemæssigt opfører os tudetosset. For hvis vi udsættes for lys på tidspunkter, som traditionelt svarer til natten, forstyrrer det reguleringen af vores døgnrytme. Ikke mindst hos den yngre del af vores befolkning, er dette blevet et problem, som påvirker døgnrytme og mængden af søvn, siger Jens Hannibal. 

Mørket er lige så vigtigt som lyset
Jens Hannibal er en af Danmarks førende døgnrytmeforskere og er optaget af, hvordan lyset regulerer døgnrytmen, og hvordan de biologiske rytmer i hjernen fungerer.

- Mørket er lige så vigtigt for os som lyset, men det er vi ved at glemme, fordi vores moderne liv i stigende grad er karakteriseret ved fraværet af mørke. Rytmeforstyrrelser betinget af kunstigt lys om natten samt fødeindtagelse på tidspunkter, hvor vi burde være inaktive (natten), er de væsentligste faktorer til disse forstyrrelser, siger Jens Hannibal og fortsætter:

- Nyere forskning tyder på, at det kan medvirke til udvikling af det, vi kender som livstilssygdomme. Hvorvidt nogle så er genetisk disponerede og derfor lettere udvikler f.eks. overvægt, sukkersyge, forhøjet blodtryk og kræft, er bl.a. noget som kigges på i disse år, siger Jens Hannibal og præciserer, at natarbejde som siden 2007 officielt er defineret som en mulig disposition til udvikling af kræft og derfor skal ses i dette perspektiv, siger han. 

Jens Hannibal er stadig meget interesseret i, hvordan lys regulerer døgnrytmen og koblingen mellem døgnrytmeregulering og livstilslidelse – forskning som nu styrkes med professoratet. Han ønsker også at udvikle nye kurser til de medicinstuderende inden for dette forskningsfelt. Desuden glæder han sig over de fine forskningsfaciliteter, der nu er på Bispebjerg Hospital i den spritnye Laboratoriebygning, hvor hele den store medarbejderstab flyttede ind for godt et år siden. 

Hvis du ikke kan formidle din forskning, er det jo et problem

For den nye professor er formidling og undervisning en væsentlig del af det at være forsker og videnskabsmand. Og det er ikke kun videnskabelige artikler, der er listet på hans cv. Her er også links til interessante interview med døgnrytmeforskeren i både radio, tv, dagblade, sociale medier mm.

- Du kan være nok så dygtig til dig fag, men du skal også kunne formidle det og komme ud med budskabet. Hvis du ikke kan formidle din forskning, er det jo et problem, slutter Jens Hannibal.

FAKTA:
  • Jens Hannibal er ph.d., dr.med. og speciallæge i klinisk biokemi
  • Ledende overlæge i Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital siden 2019.
  • Klinisk forskningslektor Københavns Universitet siden 2017
  • Professor i klinisk biokemi ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet fra 1. februar 2021.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor