​​F.v.: Sidsel Dan Hull,  Laura Deen og Sandra Tøttenborg.

Mængden af skadelige PFAS stoffer i vores blod er styrtdykket

​To af de mest kendte og sundhedsskadelige PFAS-forbindelser – PFOS og PFOA - i danskernes blod er mere end 10 gange lavere end for 20 år siden, viser nyt studie.

Vent...
- Det er glædeligt nyt, fordi det viser, at det er meget effektivt at regulere de her stoffer, og at man ser en hurtig effekt hos befolkningen.

Det siger Sandra Tøttenborg, der er miljømedicinsk forskningsleder i Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital til Altinget.dk.

Sandra Tøttenborg har lavet studiet sammen med Sidsel Dan Hull og Laura Deen. 

Siden starten af nullerne er de to skadelige PFAS-forbindelser blevet løbende begrænset.

Forskerne vil dog ikke fejre det alt for meget.

- Der er kommet mange andre PFAS’er i spil, som vi endnu ikke ved så meget om. Så måske har udfasningen af PFOS og PFOA blot betydet, at man er blevet udsat for anden skadelig kemi. Så selvom det er glædeligt, at reguleringen har virket så godt, så skal resten af den store stofgruppe med, inden jeg begynder at fejre det, siger Sandra.
 
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Research. Datamaterialet omfatter mere end 18.000 børn og voksne i alle aldre og målinger af 24 forskellige PFAS.​



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor