​På hospitalet har vi længe vidst, at mange patienter mister appetitten under sygdom og derfor risikerer vægttab og tab af muskelmasse, mens de er indlagt. Det påvirker både patienternes restitution og deres oplevelse af pleje og behandling.

Selvom ernæring i lang tid har været anerkendt som en vigtig del af plejen, har det været vanskeligt at omsætte i praksis. Audits har vist, at indsatsen ikke er blevet bedre over tid, og erfaringer fra et projekt på Hjerteafdelingen viser, at der ligger et stort potentiale i at ernæringsscreene og tilpasse ernæring til den enkelte patients behov. 

Ernæring er et fagområde i udvikling, og underernæring ses i dag som en diagnose, der skal håndteres systematisk. Regionens nye mad- og måltidspolitik stiller samtidig krav til både kvalitet, tværfagligt samarbejde og bedre sammenhæng i patientforløbene. 

Også hospitalets køkken har spillet en vigtig rolle i at koble ernæring med pleje og behandling. Igennem en årrække har køkkenet arbejdet målrettet med smage og konsistenser, og det engagement har været de seneste år været med til at skubbe ernæringen endnu højere op på hospitalets dagsorden. 

- Vi har et køkken, som er rigtig gode til at lave mad og følge med tiden, og det engagement kalder hele tiden på, hvad næste skridt skal være, siger vicedirektør Marie-Helene Olsen.

Denne udvikling afspejler også den retning, som hospitalet nu tager:

​- Ambitionen har været der længe, men nu har vi både data, erfaringer og faglig retning til at tage næste skridt, siger Marie-Helene.

Det nye er, at alle patienter, der er indlagt mere end 48 timer, bliver ernæringsscreenet, og at ernæringen følges af måltids- og ernæringsværter med kostfaglig baggrund i tæt samarbejde med diætister og klinisk personale. 

For klinikerne betyder det, at måltids- og ernæringsværterne overtager dialogen med patienterne om måltider og madlyst, mens sygeplejersker, læger og diætister fortsat samarbejder om planen. 

For patienterne betyder det en mere individuel tilgang fra begyndelsen. Mange oplever lav appetit, kvalme, træthed eller synkebesvær under indlæggelse, og netop her gør både nærvær og faglighed en forskel. 

​​​- Ved sygdom stiger kroppens behov for energi og protein, mens appetitten falder. Derfor skal der være øget fokus på at få tilstrækkeligt med mad i patienterne, forklarer Tanja Krogsbæk, chef for måltids- og ernæringsværterne.
 

Projektet på Hjerteafdelingen viste, at diætisterne hurtigere identificerede ernæringstruede patienter og kunne sætte ind med løsninger som sonde, tilskudsdrikke eller tilpassede konsistenser. Resultaterne var lovende og hjalp med at lægge sporene til indsatsen i dag. 

- Det handler om at skabe tillid og finde den løsning, der virker for den enkelte, om det er suppe i en kop, en is eller noget helt tredje, siger Tanja.

En omstilling af denne størrelse rejser spørgsmål, og nogle kan spørge, hvorfor patienter, der er indlagt så kort tid, skal ernæringsscreenes, og om hospitalet overhovedet kan gøre en forskel. Marie-Helene anerkender perspektivet, men ser også en klar pointe i at handle: 

- For nogle kan det afkorte indlæggelsen, men for alle handler det om velbefindende. Ernæring er også omsorg, og det påvirker, hvordan vi hjælper patienter igennem et sygdomsforløb.

Indsatsen ses samtidig som en del af et større perspektiv på patientforløb. På sigt forventes ernæringsplaner at følge patienterne hjem, og en model med at sende mad hjem til patienten det første døgn efter udskrivelse er ved at blive testet regionalt. 

Et andet tydeligt udbytte er det tværfaglige samarbejde. Diætister, måltids- og ernæringsværter, sygeplejersker og læger får en fælles opgave, hvilket styrker både de kliniske beslutninger og kvaliteten i mødet med patienten. 

Men omstillingen handler også om oplevelsen af at være patient på hospitalet. Marie-Helene peger på, at ernæring i sidste ende også har betydning for patienternes tillid til hospitalet: 

​- Hvis ernæringen ikke opleves som vigtig, føler patienten sig ikke set. Ernæring påvirker patientoplevelsen og dermed også tilliden til os som sundhedsvæsen.

For både direktion og patientkøkken handler omstillingen om at sætte en ny standard for, hvad god behandling også er. Ernæring bliver ikke længere sekundær, men en del af den samlede behandling. 

- Vores ambition er, at vi på sigt får patienter, som hurtigere får det bedre, og det betyder noget for både forløb og patientoplevelse, siger Marie-Helene.

Tanja er enig og supplerer: 

- Jeg drømmer om, at måltids- og ernæringsværterne om et år er en naturlig del af afdelingen og ses som en styrke for både patienter og kolleger.​ Nu handler det om at komme godt fra start. 

Den første fase begynder i dag.

​Fakta om ernæringsindsatsen