Psykiatrien har fået en ny professor. Fra 1. januar 2026 kan Lone Baandrup kalde sig landets første professor i akutpsykiatri – Og hvad dækker det så lige over?
Jo, akutpsykiatri omfatter pludseligt opståede eller hurtigt forværrede psykiske tilstande, der kræver en hurtig behandlingsmæssig indsats.
- For mange er akutmodtagelsen det første møde med psykiatrien, siger Lone Baandrup fra sit kontor på Ny Psykiatri Bispebjerg.
Hun forklarer, at patienterne spænder mellem akut krise som følge af belastning til akut debut af en alvorlig psykisk lidelse. Akutpsykiatrien har derfor også en vigtig rolle i at visitere patienterne videre til det rigtige behandlingstilbud.
Mere struktureret behandling
De sidste seks år har Lone Baandrup været cheflæge på Psykiatrisk Center København på Bispebjerg hvor der også ligger en psykiatrisk akutmodtagelse. Undervejs har hun bl.a. stået i spidsen for udvikling og implementering af akutpakken – et initiativ, der skal skabe mere strukturerede forløb og sikre, at patienterne får mest muligt ud af behandlingen under korte indlæggelser i akutafdelingen.
- Vi har stort fokus på at samarbejde med patienterne om at afdække deres udfordringer og sætte behandlingen i gang fra det øjeblik, de træder ind ad døren, fortæller Lone Baandrup.
Hun håber, at professoratet vil bidrage til et stærkere evidensgrundlag for behandling af akutte psykiske tilstande.
- Meget af den evidens, vi allerede har er baseret på mere stabile patienter. Den akutte fase er vanskeligere at forske i, fordi patienterne er meget dårlige, og fordi behandlingen skal iværksættes hurtigt, siger hun.
Flere valgmuligheder til patienten
Hun peger på to centrale forskningsspor. Det ene omhandler optimering af den medicinske behandling. Her er der allerede igangsat et studie, som undersøger nye typer medicin til akut agiterede patienter på tværs af diagnoser – det vil sige patienter med udtalt uro og forpinthed, som har behov for hurtig lindring.
- De behandlingsmuligheder, vi har i dag, er sederende lægemidler, som gives som tablet eller injektion. Injektion virker ofte hurtigere, men kan for nogle patienter opleves som meget indgribende, siger Lone Baandrup.
Som mulige alternativer undersøger studiet dexmedetomidin, som lægges under tungen, og midazolam, der indtages som væske i mundhulen. Begge præparater har en hurtigt indsættende effekt og kan fungere som alternativer til tabletter og injektioner.
- Det vil give patienterne mulighed for i højere grad selv at være med til at vælge behandlingsformen. Både i forhold til effekt og administrationsmåde, siger Lone Baandrup.
Gang i den teknologiske udvikling
Det andet forskningsspor handler om brugen af teknologiske monitoreringsværktøjer i den akutte fase af psykisk lidelse.
Patienter indlagt i akutpsykiatrien kan have behov for tæt somatisk monitorering, forklarer Lone Baandrup. Og snart igangsættes der et kvalitetssikringsprojekt i samarbejde med anæstesiologisk forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, som anvender trådløs monitorering af patientens basale funktioner - bl.a. til gavn for patienter med rusmiddelproblematikker.
Derudover har Lone Baandrup planer om at forske i anvendelsesmulighederne for et radarsystem, der reagerer på bevægelse og kan monitorere patientens adfærd, graden af agitation samt søvn og søvnkvalitet.
Bedre søvn, mindre tvang
Og netop søvn er et område, Lone Baandrup selv har beskæftiget sig med i sin forskning. I dag kan personalet kun monitorere patienternes søvn ved fysisk at åbne døren og se ind til dem flere gange i løbet af natten – noget, der i sig selv kan forstyrre søvnen.
- Søvn er et oplagt fokusområde i akutpsykiatrien. Søvnforstyrrelser er ofte medvirkende til, at en akut tilstand opstår, og forringet søvn kan samtidig være med til at vedligeholde den, siger professoren.
Hun vurderer, at teknologien også kan hjælpe personalet med at forebygge akutte situationer og dermed mindske brugen af tvang i psykiatrien.
- Det er ikke et færdigt system, man bare kan anskaffe og tage i brug. Hvis det skal fungere efter hensigten, kræver det et betydeligt forsknings- og udviklingsarbejde, siger Lone Baandrup og tilføjer:
- Det er heller ikke ment som en erstatning for patientkontakten, men derimod som et supplement til personalets arbejde, som kan styrke behandlingen og patientsikkerheden på akutområdet.