Bispebjerg by night: Kom med på nattevagt

​Vi har fulgt sygeplejersken Nadia og overlægen Theis på nattevagt. Se med og find ud af, hvad de laver, og hvordan de har det med natarbejde.

Vent...



Natarbejde kan noget – for nogen. Ikke kun vores patienter, der har brug for hjælp døgnet rundt, men også for medarbejdere, der finder glæde i at være på vagt, mens vi andre sover.

Mød Nadia og Theis, der begge arbejder nat. Vi har fulgt dem ud på de små timer, hvor de løser meget forskellige – men begge helt essentielle – opgaver på hospitalet.

Nadia som sygeplejerske på Ortopædkirurgisk Afdeling og Theis som overlæge og fællesmedicinsk bagvagt, der koordinerer hospitalets sengekapacitet.

Ro og fagl​​ig udfordring

Vi hører tit, at nattevagter trækker tænder ud. Det gør de også – nogle gange. Men vi har også medarbejdere, der nyder at gå på arbejde, mens de fleste er gået hjem.

Det er der forskellige grunde til. Nogen foretrækker de rolige stunder og tiden til patienterne. Andre kan godt lide samarbejdet på tværs af specialer og ansvaret, der følger med, når vi er færre på arbejde.

Vi håber, at I vil tage med på nattevagt – og få et lille indblik i, hvordan Bispebjerg Hospital tager sig ud, når mørket falder på.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor