Pas på med sodavand, hvis du er arveligt tilbøjelig til at blive fed

​Nanna Julie Olsen har i månedens forskningsartikel set på, om mennesker, som er arveligt tilbøjelige til at blive fede, tager mere på end andre, hvis de drikker meget sodavand.

​Månedens forskningsartikel, februar 2017

Nanna Julie Olsen fra Enheden for Epidemiologisk Kostforskning på Parker Instituttet. Foto: Søren Høgh Hansen.

Redaktionen har bedt Nanne fortælle om sin forskning og om sig selv:

Hvad handler projektet om?
Langt de fleste studier viser, at mennesker, der drikker meget sukkersødet sodavand, har højere risiko for at blive fede. Samtidig har nylige studier vist, at nogle typer af gener i mennesker øger risikoen for fedme generelt og på maven. Vi har derfor undersøgt, om mennesker, som er arveligt tilbøjelige til at blive fede, tager mere på end andre, hvis de drikker meget sodavand. Det har vi gjort i en gruppe af 4765 personer. 
Studiet er en del af et større projekt, der handlede om, hvordan nogle typer gener spiller sammen med den mad, vi spiser, i forhold til udvikling af fedme. 

Hvad er de vigtigste konklusioner?
Vores resultater bekræftede, at jo mere sodavand, man drikker, jo mere stiger vægten. Dem med arvelig tilbøjelighed til fedme tager mere på omkring maven (’æbleform’) af at drikke sodavand, men ikke i vægt, end dem der ikke er arveligt tilbøjelige til fedme. 

Hvem kan bruge resultaterne, og hvad kan de bruge dem til?
Det er svært at sige med sikkerhed, om resultaterne har stor betydning for det enkelte menneske. Først og fremmest fordi de færreste ved, hvilken type gener de har. Forhåbentligt kan resultaterne bidrage med at gøre os klogere på, hvorfor nogle mennesker udvikler fedme, og nogle mennesker ikke gør. Vores resultater er ikke helt entydige, så der er brug for mere forskning i dette spørgsmål. 

Hvad driver dig som forsker? 
Jeg kan godt lide, at arbejdet er meget alsidigt. At være forsker giver mig mulighed for at tænke nyt og udvikle nye ideer til, hvordan verden hænger sammen. Samtidig med at jeg kan arbejde med både matematik, når de statistiske analyser skal laves og fortolkes, og sprog, når resultaterne skal formidles videre i en videnskabelig artikel eller til den brede befolkning. 

Udover det daglige arbejde har forskning også givet mig en masse ”ekstra” oplevelser – eksempelvis var jeg i Portugal i sommer for at deltage i en sommerskole for yngre forskere, arrangeret af den Europæiske fedmeforsknings organisation. 

Hvordan ser du din fremtid som forsker?
 Jeg vil meget gerne fortsætte med at forske i årsagerne til udvikling af fedme, og hvordan fedme kan forebygges i fremtiden. Det er ikke kun for meget mad og for lidt motion, der kan føre til overvægt og fedme, og især forholdet mellem stress og fedme synes jeg er et spændende forskningsområde.  

Din karriere indtil videre?
Af grunduddannelser er jeg professionsbachelor i Ernæring og Sundhed fra Suhrs Seminarium, samt Master of Public Health fra Københavns Universitet. 

I mit speciale arbejdede jeg med indtag af sodavand og udvikling af overvægt blandt børn, og jeg har siden da arbejdet med forskellige sundhedsmæssige konsekvenser af at drikke sukkersødet sodavand.  

I 2015 fik jeg en ph.d. i Sundhedsvidenskab. Mit ph.d.-projekt handlede om forebyggelse af overvægt blandt normalvægtige børn, som var disponerede for at blive overvægtige. Her jeg brugte data fra interventionsstudiet Sund Start, som jeg var med til at udvikle og gennemføre sammen med professor Berit Lilienthal Heitmann. 



Alle forfatterne: 
Nanna J Olsen, Lars Ängquist, Sofus C Larsen, Allan Linneberg, Tea Skaaby, Lise Lotte N Husemoen, Ulla Toft, Anne Tjønneland, Jytte Halkjær, Torben Hansen, Oluf Pedersen, Kim Overvad, Tarunveer S Ahluwalia, Thorkild IA Sørensen, and Berit L Heitmann


Redaktør