Har BMI hos børn betydning for blodprop senere i livet?

​​Line Klingen Gjærde har i månedens forskningsartikel set på sammenhængen mellem BMI i barndommen og risikoen for at få en blodprop i hjernen senere i livet.

Månedens forskningsartikel, oktober 2017

- kåret af hospitalets Forskningsudvalg på baggrund af indstillinger fra afdelingernes forskningsansvarlige.


​Line Klingen Gjærde. Foto: Søren Høgh Hansen.


Hvad handler projektet om?
Mine medforfattere og jeg har undersøgt om der findes en sammenhæng mellem BMI, såvel som ændringer i BMI i barndommen, og risiko for blodprop i hjernen senere i livet. Da der i de seneste år er observeret en stigning i antallet af blodpropper som opstår i det tidlige voksenliv, var vi særligt interesserede i om sammenhængen mellem BMI i barndommen og risiko for blodprop i hjernen var afhængig af alder ved diagnosetidspunkt. Herudover undersøgte vi om fødselsvægt påvirkede resultaterne, da det tidligere er vist at personer med lav fødselsvægt har forhøjet risiko for blodprop i hjernen.

Hvad er de vigtigste konklusioner?
Blandt 307.677 kvinder og mænd, som blev født fra 1930-1987 og gik i skole i København, fandt vi at de med et BMI over middel eller en høj vægtstigning fra 7-13 år havde en forhøjet risiko for at få en blodprop i hjernen før de blev 55 år, uafhængig af deres fødselsvægt. Jo højere BMI over middel samt vægtstigning desto højere var risikoen for at få en blodprop i hjernen før 55 års alderen. Efter de fyldte 55 år var deres risiko ikke længere forhøjet.

Hvem kan bruge resultaterne, og hvad kan de bruge dem til?
Resultaterne kan bruges af klinikere (herunder børnelæger), andre forskere og evt. politikere. Det er vigtigt, som kliniker, at være opmærksom på at overvægt allerede i barnealderen disponerer til blodprop tidligt i voksenlivet, så forebyggelse af dette kan sættes i gang tidligt. Herudover kan resultaterne muligvis indgå i overvejelser og prioritering af midler til eksempelvis forebyggelsesprogrammer og øvrig forskning.  

Hvad driver dig som forsker?
Jeg vil gerne være børnelæge og er i min forskning meget interesseret i hvordan påvirkninger allerede i barndommen kan være afgørende for sygdomsudvikling senere i livet. Ud over at behandle akutte og kroniske sygdomme hos børn har man nemlig som børnelæge en særlig mulighed for at forebygge udvikling af livstilsrelaterede sygdomme. Derudover ser jeg det som en gave at forske: Det er en enorm drivkraft at få lov til at undre sig, stille spørgsmål, dykke dybt ned i litteraturen, blive klogere selv og forhåbentlig også kunne gøre andre klogere samt i sidste ende måske at kunne hjælpe børn i risiko for senere sygdom.

Hvordan ser du din fremtid som forsker?
Jeg ser mig selv kombinere klinisk arbejde og forskning i fremtiden. Dermed tænker jeg også at jeg forskningsmæssigt kommer til at kombinere den observationelle forskning jeg laver nu med mere klinisk forskning.

Din karriere indtil videre?
Efter min kliniske basisuddannelse har jeg gennemført en ét-årig introduktionsstilling på Hvidovre Hospitals Børneafdeling. Sideløbende skrev jeg protokol sammen og søgte penge til mit nuværende PhD-projekt, som jeg var heldig at kunne påbegynde lige efter min introduktionsstilling. Jeg er nu i gang med det sidste år af min ph.d. og har undervejs været i Boston i fem måneder og i Bristol i en måned for at etablere forskningssamarbejder.

FAKTA

Månedens forskningsartikel vælges af hospitalets forskniningsudvalg på baggrund af indstillinger fra de forskningsansvarlige i afdelingerne.

Redaktør