Kom rundt om Akuthus-klagesagen

​​De to teams, som tabte Akuthus-konkurrencen, har rejst en sag i Klagenævnet for Udbud. Den 20. maj er der mundtlig høring i sagen, og dermed nærmer afgørelsen sig. Her kan du blive opdateret på, hvad sagen handler om.

​​Da vinderen af Akuthus-konkurrencen blev kåret 24. september 2015, var det kulminationen på næsten to års konkurrenceforløb. Vinderen blev et konsortium af KHR arkitekter, WHR Architects og Arup Denmark. Det ene tabende hold med C.F. Møller i spidsen rejste efterfølgende en sag i Klagenævnet for Udbud, og i januar 2016 tilsluttede holdet med Cowi i spidsen sig klagesagen.

Som forberedelse af sagen er der blevet sendt klageskrifter og svarskrifter frem og tilbage mellem parterne, og den 20. maj afholdes en mundtlig høring, hvor parternes advokater fremlægger sagen for Klagenævnets to juridiske dommere og to fagdommere samt svarer på spørgsmål. Fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital deltager desuden vicedirektør Claes Brylle Hallqvist for at besvare eventuelle spørgsmål.

"Vi ser frem til at få en afgørelse fra Klagenævnet. Det har været en opslidende og ærgerlig sag, og nu har vi brug for at se fremad," siger hospitalsdirektør Janne Elsborg fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

​Hospitalsdirektør Janne Elsborg, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital​, ser frem til at få en afgørelse fra Klagenævnet for Udbud. Foto: Claus Peuckert.

​Ligebehandling og gennemsigtighed

Klagen handler primært om ligebehandling og gennemsigtighed i bedømmelsen. Klagerne mener, at der i byggeorganisationen har været særlige præferencer for at vælge KHR, WHR og Arup som vinder. Desuden mener klagerne, at der i bedømmelsen er lagt for stor vægt på nogle punkter, som ikke har været særligt fremhævet under forhandlingsmøderne. Uenighederne handler især om lokalplanen, om brandforhold og om funktionaliteter i projekterne.

"Vi mener, at vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at behandle de tre teams lige og har prøvet at lave en gennemsigtig proces. Klagenævnet er de rette til at afgøre, om konkurrencereglerne er overholdt, og hvis vi har lavet fejl i processen, skal jeg være den første til at beklage dette," siger Janne Elsborg.

​​​​Store faglige uenigheder

Det er ikke usædvanligt, at konkurrencedeltagere i et udbud klager over afgørelsen. Det usædvanlige er, at der efter gennemførelse af forhandlingsmøderne har været stor intern uenighed imellem dem, der skulle bedømme projekterne: På den ene side Bispebjerg Hospital som bygherre og bygherrerådgiveren Drees & Sommer og på den anden side de tre underrådgivere fra Sweco Architects, EKJ og Munksgaard plus Andersen.

"Vi må erkende, at forløbet ikke kan beskrives som værende "sædvanligt". Vi havde et stigende indtryk af, at der fra vores underrådgiveres side ikke blev taget tilstrækkeligt alvorligt på vores saglige og faglige indsigelser. Desuden oplevede vi en relativt lemfældig tilgang til, hvilke udfordringer i de forskellige projekter, der "bare kunne løses senere"," forklarer Claes Brylle Hallqvist.

"Vi må erkende, at forløbet ikke kan beskrives som værende 'sædvanligt'," konstaterer vicedirektør Claes Brylle Hallqvist, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Foto: Claus Peuckert.

​​Udokumenterede rygter

Undervejs i bedømmelsesprocessen opstod nogle rygter om, at Bispebjerg Hospital som bygherre favoriserede teamet med KHR arkitekter i spidsen og forskelsbehandlede holdene. Det fik konkurrencesekretæren til at advare Janne Elsborg om de verserende rygter og til at opfordre til, at de medarbejdere, som rygterne omhandlede skulle udelukkes fra bedømmelsen.

Janne Elsborg havde samtaler med de implicerede, og efter rådgivning fra Kammeradvokaten valgte hun ikke at ændre på forhandlingsgruppens sammensætning.

"Sammen med Kammeradvokaten vurderede jeg, at beskyldningerne var – og fortsat er – udokumenterede," fortæller Janne Elsborg.

​​Rettelsesblade sikrer gennemsigtighed

Bispebjerg Hospital bliver også kritiseret for ikke at tage referater til forhandlingsmøderne med de tre teams, der deltog i Akuthus-konkurrencen. På konkurrencesekretærens anbefaling blev der i stedet for referater udsendt rettelsesblade med spørgsmål og svar til alle de bydende efter hvert forhandlingsmøde. Den praksis var der på daværende tidspunkt ingen indvendinger imod fra de konkurrerende hold.

"Det er ikke et særskilt krav ifølge udbudsdirektiverne, at der skal føres referater til møderne. Det var vores konkurrencesekretær, der foreslog, at der i stedet for referater blev udsendt rettelsesblade efter hvert forhandlingsmøde. Et rettelsesblad er i dette tilfælde en slags spørgsmål og svar, som er blevet udfærdiget på grundlag af de spørgsmål, der er kommet fra de bydende til bygherre. Det kan fungere som et alternativ til et referat og sikrer gennemsigtighed, idet alle bydende får tilsendt de samme spørgsmål og svar," forklarer Janne Elsborg.

​​​​En stress-test af evalueringen

I klagesagen spiller en såkaldt "Numerische Betrachtung" også en stor rolle. Den blev indført relativt sent i bedømmelsen af de tre projekter som form for stress-test af underrådgivernes evaluering. Numerische Betragtung er et professionelt værktøj, der samler en række faktuelle og målbare størrelser omkring projekterne. Det forholder sig udelukkende til de kvantitative forhold som for eksempel rumstørrelser og gangbredder og er på ingen måde en evaluering i sig selv.

Der var to grunde til at indføre den. For det første var Bispebjerg Hospital som bygherre nødt til at synliggøre og præcisere de væsentlige indsigelser, som af underrådgivere var blevet ignoreret i evalueringsrapporten. For det andet opstod der tvivl omkring en interessekonflikt hos underrådgiveren Sweco Architects i forbindelse med dets svenske moderselskabs opkøb af Grontmij, som var underrådgiver på KHR-teamet. 

Resultatet af denne "Numerische Betrachtung" viste bl.a. tydeligt, at det i tilbuddet fra C.F. Møller ikke var muligt for to standardsenge at passere hinanden på gangene, hvilket er kritisk for driften af et moderne hospital.

"I sidste ende er det os som bygherre, der skal bære risikoen ved et byggeprojekt af den størrelse og kompleksitet. Det er os, der har ansvaret for, at det kan bygges. Vi oplevede, at vores underrådgivere ikke lyttede til os, og vi følte os nødsaget til at synliggøre nogle åbenlyse fejl, som de ikke havde opdaget, på en meget håndgribelig måde. Derfor udfærdigede vi 'Numerische Betragtung' i samråd med kammeradvokaten og vores overordnede bygherrerådgiver," forklarer Claes Brylle Hallqvist.

​​Afgørelse på vej

Det er endnu uvist, hvornår der kommer en afgørelse i sagen fra Klagenævnet for Udbud. Kl​agenævnet har allerede afvist første del af klagen, som gik på, at hele konkurrencen burde gå om. Det, der nu skal tages stilling til, er, om der er begået fejl i bedømmelsesprocessen. Vurderer Klagenævnet, at der er begået fejl, skal en efterfølgende sag bestemme størrelsen af erstatning til de to klagere. 

"Det er tankevækkende, at der har været så stor faglig uenighed om, hvilket projekt der er bedst for hospitalet. Der skulle vurderes på både arkitektur, funktionalitet, økonomi og organisation. Det er ikke matematik – der er ikke noget facit og mange stærke holdninger. Det er sagen her et udtryk for," konstaterer Janne Elsborg.​​

Redaktør