Hyppige ekstraslag i hjertet øger risiko for blodpropper i hjernen

​​Månedens forskningsartikel for september kommer fra Hjerteafdelingen, hvor Bjørn Strøier Larsen har forsket i sammenhængen mellem ekstra hjerteslag og senere udvikling af forkammerflimmer og blodprop i hjernen.

Bjørn Strøier Larsen er førsteforfatter på månedens forskningsartikel, september 2015. (Foto: Søren Høgh Hansen)

Bjørn Strøier Larsen fortæller om projektet:

Hvad handler projektet om?
Vi har alle ekstraslag fra hjertet af varierende hyppighed, og vi hæfter os normalt ikke meget ved det. I dette arbejde blev sammenhængen mellem en øget forekomst af ekstra hjerteslag, og senere udvikling af forkammerflimmer og blodprop i hjernen undersøgt. 

Undersøgelsen er baseret på 678 mennesker fra Nordvest og Brønshøj, hvis hjerterytme er blevet målt i 48 timer, og de er derefter blevet fulgt i 14 år. Undersøgelsens resultater viser, at der er øget risiko for blodprop i hjernen blandt personer med hyppige ekstraslag i hjertet. Vi har kigget på aldersgruppen 55-75, og specifikt på de 10 procent, der har flest ekstraslag, som er over 720 ekstraslag om dagen. 

Hvad er de vigtigste konklusioner og pointer?
  • Først og fremmest er det et helt nyt studie, der bidrager med nye facetter til en allerede eksisterende problematik. 
  • Selvom patienterne ikke fik forkammerflimmer, var der stadig en statistisk øget risiko for at de fik en blodprop i hjernen.

Hvem kan bruge resultaterne, og hvad kan de bruge dem til? 
Resultaterne skal lægge op til debat og videre studier for at se, om man kan gøre mere ved det. Det er debatskabende, fordi man ikke tidligere har tillagt de ekstra hjerteslag betydning for forekomsten af blodpropper i hjernen. 

Det er formodede hjerteraske personer, men med risikofaktorer som i den almene befolkning i form af f.eks. forhøjet blodtryk, så det er en befolkningsgruppe, som er relativt stor. Derfor lægger studiet også op til videre undersøgelser og eventuel behandling i netop denne patientgruppe, hvor forebyggelsesstrategier er essentielle. Med disse resultater ser vi netop en statistisk sammenhæng imellem øget antal hjerteslag, udvikling af forkammerflimmer og risiko for blodprop i hjernen. 

Hvad er din drivkraft som forsker?
I bund og grund er min drivkraft ren nysgerrighed: man har læst nogle artikler, som har fanget ens interesse, og på den måde starter man fra bunden af med sin forskning. Jeg synes det er interessant at læse en masse data, for så at anvende dem klinisk og få sat nogle ord og forklaringer på, hvad disse data egentligt betyder.

Har du en mentor eller et forbillede som forsker?
Hjerteafdelingen her på Bispebjerg har et rigtigt godt forskningsmiljø. Både klinikerne og de ph.d.-studerende er meget kompetente og dygtige sparringspartnere. Men særligt har min hovedvejleder Ahmad Sajadieh været en stor støtte igennem forløbet. 

Hvordan ser du din fremtid som forsker? 
Jeg mener, man først og fremmest skal være en dygtig kliniker for at kunne blive en dygtig forsker. Jeg er pt stadig i gang med mit studie, så de næste par år vil handle om, at jeg skal dygtiggøre mig indenfor klinikken, for det er først der, du kan begynde at få overblikket. På langt sigt vil jeg gerne være en kombination af både kliniker og forsker. Jeg kunne godt forestille mig at blive ved med at forske i hjertesygdomme. 

Kort om Bjørn Strøier Larsen
Bjørn er 27 år, han studerer på Københavns Universitet og skal i gang med 11 semester. Bjørn søgte som en mulighed i uddannelsen om et prægraduat på 9. semester. Et prægraduat er et valgfrit forskning år på uddannelsen, hvor den studerende får mulighed for at prøve kræfter med forskning på et mere omfattende plan.

Artiklen er skrevet af Stine Damgaard Nielsen, Kommunikation.
Redaktør