Neurologisk løber med den første titel

Som noget nyt kårer Forskningsudvalget "Månedens forskningsartikel". Første vinderartikel er fra Neurologisk Afdeling og handler om, hvordan hjerneblødninger udvikler sig over tid, efter patienten er blevet indlagt. Læs mere om artiklen og hovedforfatteren Christian Ovesen.

Christian Ovesen. (Foto: Søren Høgh Hansen)​

Redaktionen har bedt Christian Ovesen svare på en række spørgsmål om projektet og sig selv:

Hvad handler projektet om?

"Cirka 40 % af de patienter, der bliver indlagt med hjerneblødning, bliver ved med at bløde efter indlæggelse – og der eksisterer meget lidt viden om, hvordan det forløber. Ved at skanne hjernen ved sygesengen med ultralyd gennem kraniet i 24 timer samt med en CT-skanning før og efter forløbet har vi kortlagt, hvordan blødningen udvikler sig. Den viden kan bane vej for en bedre behandling."

Hvad er de vigtigste konklusioner?

  • Patienterne har i gennemsnit aktiv vækst i blødningen i 7 timer, efter den er opdaget
  • Ultralyd er troværdig måde at måle væksten i blødningen på
  • Den neurologiske forværring i patientens tilstand ser ud til at hænge sammen med væksten i blødningen

Hvem kan bruge resultaterne, og hvad kan de bruge dem til?

"Det, at patienterne fortsat bløder ved indlæggelse, giver et vindue for en mulig behandling, der sigter på at stoppe blødningen med blodstørknende medicin. Det vil forhåbentlig kunne begrænse hjerneblødningens endelige størrelse, begrænse hjerneskaden og forbedre det videre forløb for patienten. Herudover understreger resultaterne, at den fortsatte aktive blødning efter indlæggelse er noget, som alle, der arbejder med disse patienter, skal være opmærksom på, da det kan gøre patienterne akut dårligere inden for det første døgn."

Hvad driver dig som forsker?

"At være med det at frembringe viden, der hurtigt har direkte konsekvenser, og når forskningen kommer tæt på patienten. Jeg kan godt lide, at der ikke er langt fra det, der sker i forskningsenheden, til det, der sker over ved sygesengen. Det er for mig mere spændende end at teoretisere langt ude i fremtiden eller nørde med små molekyler - selvom det selvfølgelig er lige så vigtigt."

Har du et forbillede som forsker?

"Jeg har ikke noget bestemt forbillede som sådan, men er meget inspireret af den gode ide. Det, der gør en forskel. Jeg kan lide at læse om og har stor respekt for kontrollerede videnskabelige studier, hvor man afprøver sin hypotese blindet ved lodtrækningsforsøg, netop fordi de ofte kommer så tæt på patienterne. Vi kan teoretisere om meget, men det, som det egentlig handler om, er jo, hvad der helt konkret virker og ikke virker."

Hvordan ser du din fremtid som forsker?

"Jeg har siden 1. semester arbejdet med apopleksipatienter og interesseret mig for det neurologiske speciale. Det har givet vældig meget at være med i projektet: Jeg har fået underbygget min interesse og fået bekræftet, at jeg gerne vil arbejde videre med forskning.

Forskning er en lidt overraskende barsk disciplin med hård konkurrence om, hvem der kommer først og leverer de nye resultater, har jeg lært. Men jeg håber at kunne blive ved med at forske, især inden for neurologi. I første omgang i form af et ph.d.-projekt."

Kort om Christian Ovesen

Christian Ovesen er 25 år og medicinstuderende på 10 semester. Han har holdt 3 semesters orlov for at være med i forskningsprojektet på Neurologisk Afdeling. Formålet var at få mere kendskab til forskningsverdenen og bygge videre på sin interesse for neurologi. Christian er fortsat deltidsansat på afdelingen som forskningsassistent.

Redaktør