Hædersbevis til palliativ behandler og forsker

Ledende overlæge, dr.med. Lise Pedersen, Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, har modtaget Lise og Gunnar Wærums Fonds studierejselegat for 2013.

Fonden tildeler legatet, der er på 25.000 kroner, i anerkendelse af Lise Pedersens betydningsfulde virke inden for hjælp til og behandling af teminalt syge kræftpatienter – et virke, som er af uvurderlig betydning for patienterne og til stor hjælp for de pårørende.

Legatet tildeles desuden på grund af Lise Pedersens forskning, der har haft betydning for den palliative behandling i Danmark og Norden, og for hendes mangeårige indsats som næstformand i Sundhedsfagligt Råd for Palliativ Behandling i Region Hovedstaden.

Lise Pedersen er speciallæge i onkologi og har en diplomuddannelse i palliativ medicin fra Wales Universit. Hun er medstifter af Dansk selskab for Palliativ medicin, hvor hun har været formand og siddet i bestyrelsen i flere år. Hun er ligeledes med i styregruppen for Nordic Specialist Course in Palliativ Medicine, hvor hun er ansvarlig for og underviser i kommunikation.

Redaktør