Bispebjerg Hospital fyldte 100 år

Bispebjerg Hospital havde 100-års jubilæum torsdag den 19. september, og fejringen gik i gang allerede tidligt fra morgenstunden, hvor direktionen delte croissanter ud. Senere lagde bl.a. sundhedsminister Astrid Krag vejen forbi til en reception.
Hospitalsdirektør Janne Elsborg stod klar ved hovedindgangen for at overraske medarbejdere og patienter med morgenfriske croissanter.


Sundhedsminister Astrid Krag, Janne Elsborg og regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen hilser på før receptionen, der bød på festtale og gospelkor.


Tivoli-Garden havde stor andel i at gøre dagen til en vellykket fest. Først tog garden imod receptionsgæsterne. Herefter var næste mission en rundtur  på hospitalet. Til sidst gik garden gennem Palliativ Medicinsk Afdeling, hvor marchen blev afsluttet med en koncert i haven til glæde for både patienter og medarbejdere.

Redaktør