Mødefora med patient- og pårørenderepræsentanter

​Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital er administrativt lagt sammen til én organisatorisk enhed med fælles ledelse og administration. Derfor er de mødefora, hvor der skal være patient- og pårørenderepræsentanter i, også fælles mødefora for både Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

De mødefora, som er åbne for patient- og pårørenderepræsentanter er Kvalitetsrådet, Klinisk Etisk Udvalg Ernæringskomitéen og Samordningsudvalget. Her kan du læse om deres formål og mødekadence og se kommissorierne.​

​​​Kvalitetsrådet 

Formål

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals Kvalitetsråd er det øverste besluttende forum på kvalitetsområdet. Kvalitetsrådets formål er at understøtte den fortsatte udvikling af Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals sundhedsfaglige kvalitet, patientsikkerhed og patient-/brugeroplevede kvalitet og på alle måder understøtte ensartet praksis og kvalitetsforbedring, herunder styrket sikkerhed for patienterne.

Møder

Kvalitetsrådet afholder møder 6-8 gange årligt.

Patient- og pårørenderepræsentanterne vælges for en 2-årig periode.

Læs mere

Klinisk Etisk Udvalg

Formål

Formålet med Klinisk Etisk Udvalg er, at patienter og pårørende oplever etisk ansvarlighed i mødet med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital; at personalet uddannes og bevidstgøres om klinisk etiske problemstillinger, således at deres beslutningsgrundlag styrkes i konkrete etiske dilemmaer; samt at skabe debat og dialog på hospitalet om klinisk etiske dilemmaer.
Møder
Udvalget mødes 4 gange årligt á 1½ times varighed (én gang i kvartalet). Herudover stiller udvalget sig til rådighed for drøftelser i afdelingerne, samt afholder et årligt temamøde.
Patient- og pårørenderepræsentanterne vælges for en 2-årig periode.

Læs mere

Ernæringskomitéen

Formål

Formålet med ernæringskomitéen er at rådgive hospitalsdirektion og kliniske afdelinger i spørgsmål om ernæring og ernæringsterapi; at sikre en koordineret indsats på ernæringsområdet på tværs af hospitalerne samt at fremme personalets bevidsthed og opmærksomhed om ernæring og ernæringsterapi og sikre information om dette.


Møder

Udvalget mødes mindst 4 gange årligt og i øvrigt efter behov.
Patient- og pårørenderepræsentanterne vælges for en 2-årig periode.

Læs mere

Samordningsudvalget 

Formål

Formålet med samordningsudvalget er at koordinere samarbejdet om de mange borgere, der har forløb på både hospital, i kommuner og almen praksis. Dette sker inden for rammen af Sundhedsaftalen, som gælder for hele regionen. Sundhedsaftalen skal bidrage til, at borgerne oplever kvalitet, effektivitet og sammenhæng i forløbet, selvom forløbet involverer flere parter på tværs af sektorerne. Sundhedsaftalen sætter ordnede mål for udviklingen af samarbejdet, men det er i samordningsudvalget, man drøfter og løser de konkrete problemstillinger, der kan opstå i samarbejdet mellem de berørte hospitaler, kommuner og almen praksis.  ​​

Der rekrutteres to patient/pårørende repræsentanter til samordningsudvalget​.

Møder

Udvalget mødes 4 gange årligt.
Brugerdeltagelse i samordningsudvalgene vil blive evalueret efter et år, hvorefter der vil blive taget stilling til, hvor vidt ordningen videreføres. 

Læs mere

Se film om sundhedsaftalen

​​

Redaktør