Visions- og helhedsplan for Gardens of Life

I Bispebjerg Hospitals enestående historiske haveanlæg og grønne omgivelser ligger et enormt potentiale for udfoldelse af en helbredende landskabsarkitektur. Gardens of Life består af 14 haverum af meget høj havearkitektonisk standard.

​Med Gardens of Life vil vi invitere verdens bedste havearkitekter til at udforme de enkelte Gardens of Life. De helende haverum skal være af meget høj havearkitektonisk standard, således at Bispebjerg Hospitals enestående haveanlæg, udover de fredede haver byder på noget af nutidens verdens bedste havearkitektur. 

Gardens of Life består af 14 sansestimulerende highlights fordelt rundt på et rekreativt netværk. Vi foreslår, at de enkelte highlights tematiseres efter områdernes egenart. Dette arkitektoniske greb skal underbygge områdernes specifikke historier og særpræg og bringe rig variation i oplevelserne.

Hvert år skal der indvies et haveområde i særklasse og af høj kvalitet. Denne tilbagevendende begivenhed vil skabe en vedvarende positiv opmærksomhed omkring Bispebjerg Hospitals haveanlæg, som vil blive en attraktion i sig selv.


Klik på billedet for at hente helhedsplanen i pdf.

Redaktør