Nabodialog

​Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg ønsker en god dialog med sine naboer fra start til slut.

​​Fra dialogcafe i sommeren 2014. Foto: Karen Grønkjær

​Vi skal bygge på et hospital i fuld drift midt i byen i en periode på over 10 år. På så omfattende et byggeprojekt kan det ikke undgås, at vi kommer til at genere både beboere, personale og patienter. Men hvis vi taler ordentligt til hinanden, tror vi på, at nogle af generne kan mindskes.

Vi vil gøre vores bedste for at kommunikere rettidigt om, hvornår vi forstyrrer, hvorfor, og hvor længe det varer.

Stemningsbarometer
Med jævne mellemrum laver vi et Stemningsbarometer for at tage temperaturen på, hvordan vores naboer oplever kommunikationen. Vi vil gerne have en god dialog fra start til slut, og vi tror, at I er allerbedst til at fortælle os, hvordan og hvornår I har brug for kommunikationen fra byggeprojektet.

Kig forbi
Vi etablerer også forskellige fora for dialog. Hver anden måned har vi dialogcaféer og der er løbende muligheder for at deltage i brugergrupper.

Endelig kan man som nabo altid ringe, skrive eller kigge forbi projektkontoret. Vi sidder lige indenfor hovedporten (indgang 20C).​

Redaktør