Bispebjergs Helende Haver

De over 100 år gamle, fredede patienthaver på Bispebjerg Hospital skal omformes og genopstå som de helende oaser, de oprindeligt var tænkt som.

De helende haver skal genoplives. Her er det den Palliative Have, der skal være en blomstrende oase for patienter og pårørende i en svær tid. 

Smukke magnolietræer i blomst, små helende haverum til eftertanke og svære samtaler, spadsereture på nyanlagte stier. Det er blot nogle af de ting, som patienter, pårørende og ansatte kan se frem til at opleve på Bispebjerg Hospital.
 
De fredede patienthaver på det historiske hospital undergår en transformation, der skal give haverne nyt liv. Projektet skal genindføre mange elementer fra de oprindelige haver, der er anlagt i 1913 af havearkitekt Edward Glæsel. 



Smukke magnolietræer vil stå i blomst om foråret og omkranse bassinet, der binder det gamle og det nye hospital sammen.



 - Bispebjerg har en lang og stolt tradition med at integrere arkitektur og havekunst med behandling og heling. Med dette projekt genskaber vi mange af de unikke kvaliteter og tanker i de oprindelige planer – samtidig med at vi fører haverne up to date,
Anne Jastrup, hospitalsdirektør for Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Sengene ud i haven

Haverne har i over hundrede år været en del af hospitalets særkende. Over tiden er de dog blevet ændret en del, og meget af den oprindelige beplantning er blevet udskiftet med anden flora eller græsarealer. Mange af haverne er også svært tilgængelige for patienter i fx kørestol, og det skal der laves om på. Det skal fx være muligt for palliative patienter, der er indlagt i den sidste del af livet, at komme ud i haven i deres senge. Det skal niveaufri adgang til haverne og nye belægninger sørge for.

 
Hele området bindes bedre sammen med opgraderede stisystemer og nye ind- og udgange til haverne, der inviterer besøgende til ophold under de smukke gamle træer. En del af opgaven er også at sikre haver og veje mod skybrud i fremtiden.


Større biodiversitet

De Helende Haver på Bispebjerg genskabes med nye træer, buske, løgplanter og stauder, der skal give haverne en meget længere blomstringsperiode over hele året. Det vil betyde en langt større variation i arter og en forøget biodiversitet, da det vil tiltrække bier og insekter.
 
Landskabsarkitekterne har studeret havearkitekt Edward Glæsels omfattende botaniske plantelister. De originale haver var for 100 år siden meget rige på plantearter med et generelt meget blomstrende udtryk. 

I det projekterede haveanlæg genskabes haverne med samme store planterigdom. Der plantes fx syren, røn, stedsegrønne træer, hvidtjørn, guldregn, lind og kirsebær, kirsebærkornel og uægte akacie – blot for at nævne nogle få af de blomstrende træer og buske. 

Hele området bindes bedre sammen med opgraderede stisystemer og nye belægninger i gule tegl, der skal sikre tilgængeligheden for eksempelvis kørestolsbrugere. 


Alle visualiseringerErik Brandt Dam Arkitekter og Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter.


Redaktør