”Sidder skiltet rigtigt?” Arkitekt Suzane Zidan zoomer ind på mobilen for at granske tegningen af patientstuens dør. Skiltemageren kigger med, og de diskuterer, om skiltet skal rykkes op eller ned på væggen.
I det store telt på Vingelodden på Østerbro er der livlig aktivitet. Tømrere, elektrikere og andre byggefolk har travlt med at få de sidste detaljer på plads, før hospitalets medarbejdere inviteres indenfor. Og Suzane dirigerer med køligt overblik hele processen.
Modellen, eller mockup’en, som det kaldes i byggesprog, skal bruges til at teste og godkende materialer og løsninger i det kommende hospital:
- Det er vigtigt, at vi finder de rette løsninger til sengestuen, inden vi bygger 500 af dem, fortæller Suzane og tilføjer:
- For at det hele kan godkendes, er der mange forskellige brugere på hospitalet, der skal involveres: Både plejepersonale, rengøring og repræsentanter for arbejdsmiljø og hygiejne.
LÆS OGSÅ: Jeg holder min familie på pladsen sikker
Suzane og hendes kolleger har travlt med at lægge sidste hånd på mockup'en, før medarbejderne inviteres indenfor. Fotos: Simon Knudsen
Hvad føles hjemligt?
- Noget af det vigtigste i sengestuen er, at patienten føler sig hjemme væk fra hjemmet. Det opnår vi blandt andet med farver og materialer. Fx har vi paneler med egetræsfiner, som patienten kan kigge på fra sengen.
Opfattelsen af, hvad der er hjemligt, er dog ikke helt entydigt i et projekt, der består af mange nationaliteter. Designteamet er sammensat af både danske, italienske og mellemøstlige kompetencer.
Suzane er selv fra Egypten og har arbejdet i Qatar, før hun kom til Danmark. Hun har bemærket en stor forskel i forhold til æstetik og materialevalg, når man bygger hospitaler:
- Her er det funktionalitet, der styrer designet. Det skal føles hjemligt og ikke prangende. Og farvepaletten er mere de neutrale toner. I Mellemøsten bruger man mange flere farver – og man ville aldrig putte træ i naturfarver ind på en sengestue.
En livsforandrende oplevelse
Som arkitekt er det vigtigt for Suzane at skabe et godt resultat med sine kolleger og bygherre, og hun er taknemlig for at opleve verden gennem sit arbejde:
- Livet som ”expat” er en livsforandrende oplevelse, som alle burde prøve. Det giver dig en bedre forståelse for forskelle mellem mennesker og kulturer, og hvorfor folk agerer forskelligt.
De forskellige landes særlige karakteristika i arkitektur inspirerer hende. Men som hun konstaterer med et beskedent smil:
- Egypten har de ældste arkitekter i verden, så jeg bringer en stolt arv med mig.