Højt over byggepladsen sidder han i ensomt vælde. Kranføreren med det forkromede overblik. Sikkerhedsskoene er parkeret på et lille klæde og udskiftet med behagelige badetøfler.
Der er orden i det lille førerhus. Det er et must, når man løfter tonstunge ting.
- Jeg er nødt til at holde hjernen helt skarp, når jeg sidder heroppe. Man kan nemt blive distraheret, så det er vigtigt at kunne fokusere, fortæller Konrad Laskowski, der af samme årsag går i seng senest kl. 21.30 hver aften for at være knivskarp på job.
Mennesker er mennesker
Fra sin lille kabine ca. 60 meter over jorden reduceres alting til miniaturestørrelse. Det kan godt skabe en distance, men Konrad holder tæt radiokontakt med sine to riggere på jorden, der hjælper med at koordinere arbejdet og fastgøre det, der skal løftes.
På byggepladsen udvikler man hurtigt et fælles tavst sprog for, hvad der skal ske, mener Konrad. Faktisk kan han tit forudsige, hvad kollegerne på jorden har brug for, næsten før de selv ved det:
- Mennesker er mennesker; nogle gange uforudsigelige, og andre gange ved jeg præcis, hvad der kommer til at ske. Jeg har lært at være opmærksom på folks adfærd og lægge mærke til, hvor de kigger hen, siger han og peger ned på pladsen.
En rolig hånd
Sikkerheden er alfa og omega, når store beton- eller stålelementer løftes højt i vejret. Konrad holder tungen lige i munden og en rolig hånd på joysticket, der med bittesmå bevægelser sætter kranens arm i bevægelse.
- Det er vigtigt at have ro på. Det duer ikke at have travlt, for så går du på kompromis med sikkerheden. Vi bygger godt nok et hospital, men ikke for at vi selv skal bruge det, siger han med et skævt smil.
LÆS OGSÅ: "Vi må rive ned, hvis det ikke gøres ordentligt"
Et drømmejob med udsigt
På et kæmpe hospitalsbyggeri er der nok at se til for den efterhånden rutinerede kranfører. Konrad er uddannet fra Polen, men har arbejdet med faget i 10 år – både i Polen, Sverige og Danmark. Når der er en pause i arbejdet, holder den selverklærede amatørfotograf af at hive mobilen frem og tage billeder af de mange smukke udsigter.
- Før jeg blev kranfører, vidste jeg ikke hvad mit drømmejob var. Det ved jeg nu!, afrunder Konrad med en tilfreds mine.