- At arbejde med de materialer, jeg finder derude, er jo grundessensen i hele projektet, fortæller kunstner Camilla Nørgård. Hun skal stå for den kunstneriske udsmykning af venteområdet i det nye Akuthus.
Tag med en tur på værkstedet i denne korte film (2:10 min)
Fakta om Camilla Nørgård og værket:
- Camilla Nørgård er en anerkendt dansk kunstner, der arbejder med billedkunst på tværs af faglige discipliner, materialer og medier.
- Hun vandt i 2016 konkurrencen om at udforme et stort, bygningsintegreret kunstværk til ankomstområdet i Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg.
- Kunstværket med arbejdstitlen ”Bispeorganisme II” består af mange forskellige elementer, der udsmykker ventearealerne: Gulvmønstre af mosaikker, et trappegelænder drejet af træ fra hospitalsområdet, skulpturer og vægfragmenter. Alt sammen udført i materialer, der er fundet på hospitalet.
- Camilla Nørgård har et værksted på Bispebjerg Hospital, hvorfra hun researcher, planlægger og indsamler materialer til værket.
- Værket realiseres løbende, mens Akuthuset bliver bygget, og skal stå endeligt færdigt i 2025.
Camilla Nørgård omgivet af prøvemodeller af gelændere til det nye hospital, som er drejet af træer fra hospitalsområdet. Foto: Simon Rune Knudsen