I foråret indviede hospitalet Bispebjergs Helende Haver, som er renoveret med en gavmild donation fra A.P. Møller Fonden. En ny bog, der fortæller om projektet og havernes historie er netop udkommet.
I august holdt vi sammen med totalentreprenør Rizzani de Eccher et sikkerhedsevent for at sætte fokus på sikkerhed og sundhed på byggepladsen under mottoet: Safe Site Saves Lifes. Og i september kunne vi åbne byggepladsen for naboer og medarbejdere til Åbent Hus. Tak til alle, der hjalp med ved disse events.
I efteråret rykkede vi teltpælene op og flyttede ind i nye kontorfaciliteter. Så nu bor vi direkte på byggepladsen sammen med projektets rådgivere og Rizzani.
Arbejdet med at opføre Nyt Hospital Bispebjerg har for alvor taget fart i løbet af året, og i slutningen af november kunne vi fejre rejsegilde på nordblokken. En vigtig milepæl for byggeriet, og en festlig fejring af det gode samarbejde på et projekt med stor diversitet.
Glædelig jul fra alle os i
Nyt Hospital Bispebjerg