​​​

Åbent Hus med glade gæster, sol og gode samtaler

​​Hvor høje bliver tårnene i det nye hospital? Hvor skal den nye børneafdeling ligge? Hvordan bliver haverne brugt? Der var mange gode spørgsmål og svar på søndagens vellykkede åbent hus.

Vent...

Rigtig mange københavnere, tidligere medarbejdere og nuværende medarbejdere valgte søndag at bruge noget af deres dag i selskab med os. De kom på guidet tur på vores byggeplads, hvor det kommende hospital er begyndt at ”vokse op”, på tur i hospitalets eget gartneri og hospitalskøkken og ikke mindst på tur i vores ny indviede, og nu også prisvindende haver.

Anledningen var selvfølgelig Danske Regioners årlige Åbent Hus-arrangement.

Det blev en dejlig dag i høj sensommersol med friskbrygget kaffe, fuldt bookede rundvisninger og glade gæster.

Se billeder fra dagen herunder.


Søren Laursen fra byggeorganisationen fortæller om de store bærende piller, der skal bære hospitalet.​



Jesper Krogstrup fra Klar til Nyt Bispebjerg fortæller om det kommende hospital- og får hjælp af miniaturemodellen.



Hospitalets huskunstner Camilla Nørgaard bød gæsterne indenfor i sit værksted. Her fortalte hun blandt andet om sit arbejde med at få bragt materialer fra det historiske hospital og byggeplads ind i det nye.


Lars Jacobsen fra Offsides sociale have og gartneri fortalte om arbejdet med at forsyne hospitalet med frugter og krydderurter fra egen avl- og senest også honning fra egne bistader.



Britt Olander Weirum fra hospitalets køkken fortalte om hospitalet arbejde med at reducere madspildet, arbejder med endnu flere grønne og klimavenlige retter - uden at gå på kompromis med smag og kvalitet, og om hvordan alt bliver lavet fra bunden af økologiske råvarer.



Berit Damm fra Nyt Hospital Bispebjerg viste rundt i de nyrenoverede haver og fortalte om arkitekturen.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor