Fire entreprenører kæmper om at bygge nyt uddannelsescenter

​​Region Hovedstadens Center for Ejendomme har netop fundet frem til de fire entreprenører, som kan vinde totalentreprisen på at bygge det nye uddannelsescenter på Bispebjerg Hospital. 

Vent...

En prækvalifikationsrunde er netop blevet afgjort, og firmaerne Skou Gruppen, BAM Danmark, Per Aarsleff og CC Contractor er de heldige udvalgte.


Uddannelsescentret er et led i udviklingen af Nyt Hospital Bispebjerg. Bedre foredrags- og undervisningsfaciliteter og en ny smuk beliggenhed i hospitalets historiske område skal være med til at profilere hospitalet som førende inden for uddannelse og forskning.


Læs også: Bispebjerg Hospital bygger nye rammer for uddannelse

Luftfoto_Bispebjerg_UC_2020.jpgBispebjerg Hospital undergår en stor transformation i disse år. Uddannelsescenteret er en del af udvidelsen, og skal placeres i det sydøstlige hjørne, hvor der i dag er en parkeringsplads. (Lysegrøn markering) Foto: Dragør Luftfoto.


Præcis hvordan det nye uddannelsescenter konkret kommer til at se ud, bliver afklaret i starten af 2021, når totalentreprenøren er valgt.


Centeret skal omfatte 2.000 - 3.000 kvm nybyggeri over terræn med fællesarealer, møde- og undervisningsfaciliteter samt administrative kontorer og servicefunktioner.

Bæredygtig profil

Regionen har et stort fokus på bæredygtighed i byggeprocessen, og projektet skal leve op til en række krav til fx social bæredygtighed og klimapåvirkning. Byggeriet er udvalgt til at afprøve den nye frivillige bæredygtighedsklasse.


”Jeg er glad for, at vi med dette projekt får mulighed for at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning. Som en af Danmarks største bygherrer er vi i Center for Ejendomme meget bevidste om vores ansvar, og vi er stolte over at blive udvalgt til at teste den nye bæredygtighedsklasse,” siger Mogens Kornbo, direktør for Center for Ejendomme i Region Hovedstaden.


Helt konkret kommer det til at betyde, at byggeprojektet vil få del i 5,8 mio. kroner, som Realdania deler ud til 31 udvalgte byggerier over hele landet. Pengene skal dække en del af de udgifter, der er forbundet med at anvende den frivillige bæredygtighedsklasse.


Byggeriet forventes at gå i gang i midten af 2021. I slutningen af 2022 åbner det nye center.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor