"Kunsten kan noget med at skabe en stemning og dæmpe en fortravlet hverdag," siger Peter Lynge Kjær, ledende oversygeplejerske fra Frederiksberg Hospital. Her med to af de fotografiske værker, patienterne kunne vælge. Foto: Louise Voss Bendixen.
En grøn skov, der vækker lykkelige minder om barndommens legeplads hos en alvorligt syg patient. Et abstrakt maleri, der lyser rummet op i glade farver. Et personligt præg på en klinisk sengestue. På Medicinsk Afdeling C10 på Frederiksberg Hospital har et anderledes kunstprojekt gjort en forskel for såvel patienter, pårørende og ansatte på afdelingen.
Udvalgte patienter har som del af et forskningsprojekt fået lov til at udvælge kunstværker, der skulle følge dem under deres indlæggelse, og gøre tiden mere udholdelig. Projektet har på kort tid vist, at kunst kan meget mere end blot at spille en dekorativ rolle. Det kan give patienterne ro, en pause fra sygdommen, vække slumrende minder og give lyst til livet i en svær tid.
Kunsten tættere på patienterne
Meget hospitalskunst findes i dag i fællesområder som foyerer og gange, og der er typisk ikke noget på sengestuerne. Grith Rugaard er sygeplejerske og kunsthistoriker, og som en del af sit kandidatspeciale på sundhedsvidenskab satte hun sig for at afprøve, hvad personlig og ”patientnær kunst” kan betyde for de indlagte patienter, og de mennesker, der omgiver dem.
”Under en indlæggelse – hvor alle ligner hinanden i ens hospitalstøj – gav billederne dem mulighed for at sætte deres eget personlige præg på omgivelserne. På den måde kommer billedet til at udtrykke, hvem de er på en positiv måde, ” siger Grith Rugaard.
Med inspiration fra USA, hvor nogle sygehuse har arbejdet med vogne der kører kunst rundt til patienterne, udviklede hun i slutningen af 2015 et kunstkatalog med hjælp fra en række kunstnere og non-profit organisationen Kunst på arbejde. De indlagte patienter fik så lov at vælge et værk, der blev hængt op på stuen.
Barndomsminder på den sidste rejse
Reaktionerne på projektet var overvejende positive. For patienterne og deres pårørende betød værkerne et holdepunkt og adspredelse midt i sygdommen. For en enkelt patient blev billedet sågar en ledsager på den sidste rejse.
”Patienten var meget dårlig, da hun blev indlagt, men hun kvikkede op på grund af billedet, der mindede hende om barndommens skov. Hun begyndte at fortælle historier, som familien aldrig havde hørt før, så billedet ’triggede’ hukommelsen. Det var jo fantastisk for familien at have de øjeblikke sammen, hvor de delte minder, inden hun gik bort,” fortæller Grith Rugaard, der har oplevet flere rørende episoder på grund af kunsten.
En anden patient var så inspireret, at hun selv ville genoptage sit kunstneriske virke efter indlæggelsen. ”I det øjeblik et kunstværk leder tankerne væk fra bekymringer eller giver patienten ro på den måde, har kunsten ikke længere en dekorativ rolle. I det øjeblik har den faktisk fået en væsentlig funktion,” konkluderer Grith Rugaard.
Bryder fordomme ned
Peter Lynge Kjær er ledende oversygeplejerske på Medicinsk Afdeling C10, hvor kunstprojektet fandt sted, og han er meget begejstret for tiltaget:
”Kunsten kan noget med at skabe en stemning og dæmpe en fortravlet hverdag. Vi er nok lidt traditionelt tænkende i hospitalsverdenen, og sådan et projekt kan være med til at bryde nogle fordomme ned. Det har i hvert fald fået os til at tænke meget mere over, hvad vi hænger på væggene, og hvordan vi bruger den kunst, vi har til rådighed,” siger han.
Både Grith Rugaard og Peter Lynge Kjær peger på, at hvis et sådant initiativ skal fungere på sigt, så er det nødvendigt med tovholdere. Det kunne være en medarbejder på afdelingen eller frivillige udefra, for der er store potentialer i kunst som en del af indlæggelsen.
”Det betyder meget for os, at den slags tiltag er underbygget med evidens, og derfor er Griths projekt interessant for os, for hun har vist, at det har en effekt. Men det er vigtigt at finde ud af, hvad man vil med det, for det kræver jo nogle ressourcer, ” konstaterer Peter Lynge Kjær.
"I det øjeblik et kunstværk leder tankerne væk fra bekymringer eller giver patienten ro på den måde, har kunsten ikke længere en dekorativ rolle. I det øjeblik har den faktisk fået en væsentlig funktion," siger sygeplejerske og kunsthistoriker Grith Rugaard. Privatfoto.
Kunst i fremtidens hospital
På Bispebjerg skal der om få år bygges stort nyt hospital og psykiatrisk center. I øjeblikket bliver en såkaldt ’mock-up’ af en helt ny sengestue til fremtidens hospital testet på Medicinsk Afdeling, C10, på Frederiksberg. Hvorvidt kunst bliver en del af sengestue-indretningen er endnu for tidligt at sige, men med erfaringerne fra afdelingen og med en kunststrategi, der har til formål at integrere kunst i det nye hospital, er der gode chancer for, at kunsten kommer til at spille en større rolle for indlagte patienter i fremtiden.