Akuthus-konkurrencen under kritik for manglende gennemsigtighed

​I en artikel i Jyllands-Posten i dag, som bliver refereret i flere andre medier, kritiseres processen omkring Akuthus-konkurrencen blandt andet for manglende referater. Der har dog i høj grad været gennemsigtighed i processen.

​I en igangværende sag i Klagenævnet for Udbud bliver Bispebjerg Hospital blandt andet kritiseret for ikke at tage referater til forhandlingsmøderne med de tre teams, der deltog i Akuthus-konkurrencen. Klagesagen er rejst af de to teams, der ikke vandt konkurrencen, og som beskylder hospitalet for forskelsbehandling og for manglende gennemsigtighed i processen.

"Det er meget ærgerligt, at det nu bliver fremstillet som om, vi ikke har haft gennemsigtighed i processen, for det mener vi i høj grad, at der har været," siger hospitalsdirektør Janne Elsborg fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

På konkurrencesekretærens anbefaling blev der i stedet for referater udsendt rettelsesblade med spørgsmål og svar til alle de bydende efter hvert forhandlingsmøde. Den praksis var der på daværende tidspunkt ingen indvendinger imod fra de konkurrerende hold.

​​Rettelsesblade sikrer gennemsigtighed

"Det er ikke et særskilt krav ifølge udbudsdirektiverne, at der skal føres referater til møderne. Det var vores konkurrencesekretær, der foreslog, at der i stedet for referater blev udsendt rettelsesblade efter hvert forhandlingsmøde. Et rettelsesblad er i dette tilfælde en slags spørgsmål og svar, som er blevet udfærdiget på grundlag af de spørgsmål, der er kommet fra de bydende til bygherre. Det kan fungere som et alternativ til et referat og sikrer gennemsigtighed, idet alle bydende får tilsendt de samme spørgsmål og svar," forklarer Janne Elsborg.


​- Det er meget ærgerligt, at det nu bliver fremstillet som om, vi ikke har haft gennemsigtighed i processen, for det mener vi i høj grad, at der har været, siger hospitalsdirektør Janne Elsborg. ​​

Fra Region Hovedstadens side er det i en procesbeskrivelse for projektkonkurrencer formuleret, at der ”bør” udfærdiges referater efter hvert forhandlingsmøde. Det blev ikke skønnet nødvendigt, da der i stedet blev udsendt rettelsesblade.

Et andet kritikpunkt går på, at kammeradvokaten ikke var med på forhandlingsmøderne, til trods for at han var en del af forhandlingsgruppen. Kammeradvokaten har dog været dybt involveret i hele processen og har løbende været fyldestgørende informeret om alle sagens deltaljer.

​Bedre orientering

Janne Elsborg kritiseres i dagens artikel i Jyllands-Posten for ikke at have orienteret sine overordnede i regionen og politikerne tidligt nok om, at der var risiko for en klagesag, og at hun var blevet gjort opmærksom på rygter om urent trav. Hun tager kritikken til efterretning og erkender, at processen kunne have været håndteret bedre.

"Jeg er ked af, at jeg ikke har fået orienteret grundigt nok opadtil. Vi skulle have informeret vores politiske følgegruppe om, at der i processen havde været en uoverensstemmelse mellem vores byggeorganisation som bygherre og hovedrådgiveren på den ene side og tre underrådgivere på den anden side. Det har jeg beklaget over for regionen, men det har bestemt ikke været et forsøg på at holde informationer skjult for nogen, snarere en vurdering af, at uoverensstemmelserne ikke var så omfattende, som de har vist sig at være," siger Janne Elsborg og uddyber:

"Vi betragtede sagen som en intern personalesag, da der kom voldsomme beskyldninger mod navngivne medarbejdere. Ingen af beskyldningerne var – og er stadig ikke – dokumenterede."

Hospitalsdirektøren har det fint med, at der i Klagenævnet for Udbud kommer en uvildig gennemgang af processen omkring konkurrencen:

"Hvis det viser sig, at vi har lavet en fejl i processen, så må vi beklage den. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi endte med den rette vinder," slutter hun.

Sagen kort:

​Arkitektfirmaet C.F. Møller har rejst en klage i Klagenævnet for Udbud over, at de ikke vandt Akuthus-konkurrencen i Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg. Denne klagesag har Jyllands-Posten søgt aktindsigt i.
 
Klagen handler primært om ligebehandling og gennemsigtighed i bedømmelsen. C.F. Møller mener, at der i byggeorganisationen har været særlige præferencer for at vælge KHR, WHR og Arup som vinder. Desuden går klagen på, at der i bedømmelsen er lagt for stor vægt på nogle punkter, som de ikke mener, har været særligt fremhævet under evalueringsmøderne. Uenighederne handler især om lokalplanen, om brandforhold og om funktionaliteter i projektet.
 
Siden C.F. Møllers klage har byggeprojektet i slutningen af januar 2016 modtaget endnu en klagesag fra det andet konkurrerende hold med COWI i spidsen.​


Redaktør