​​​​​​

Diplommoduler i akutsygepleje

​Få styrket dine teoretiske og praktiske kompetencer som akutsygeplejerske til at håndtere akutte patientforløb på skadestue, akutklinik og akutmodtagelse.

Efteruddan dig, og styrk dine kompetencer som akutsygeplejerske

Som akutsygeplejerske arbejder du i en del af sundhedsvæsenet, der er uforudsigeligt, hvor tempoet er skiftende, og hvor dagene ikke ligner hinanden. Det kræver af dig, at du kan håndtere komplekse patientforløb, hvor dine mange forskellige faglige kompetencer kommer i spil hver dag for at sikre den bedst mulige behandling af de akutsyge patienter. 

Med diplommodulerne styrker du blandt andet dine evner inden for tværfagligt samarbejde, klinisk beslutningstagen, ABCDE-vurdering og kommunikation i akutte situationer. 

Når du har gennemført det afsluttende modul, opnår du titlen som akutsygeplejerske. 

"Kombinationen af min brede kliniske erfaring og min nye faglige viden har givet mig en anden selvtillid og dermed en ro og en tro på egne evner." 
Mille Teilmann Andersen, Akutsygeplejerske, Akutmodtagelsen, Bispebjerg ​Hospital ​​​

De 4 diplommoduler i akutsygepleje ​

På basismodulet styrker du dine forudsætninger for at identificere og handle på livstruende tilstande hos den akutte patient. På basismodulet har vi særlig fokus på ABCDE-vurderinger, og på den baggrund får du teoretisk og praktisk viden om tilstande og sygdomme hos akutte patienter. Derudover bliver du trænet i det kommunikative teamsamarbejde. 

Læs mere om basismodulet samt startdatoer og tilmeldingsfrister på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside ​

Hent uddannelsesordningen for basismodulet i Region Hovedstaden

National uddannelsesordning for basismodulet

Vær opmærksom på, at uddannelsesordningen for modulet kan variere fra region til region. 


På triage- og teammodulet lærer du blandt andet at planlægge og koordinere modtagelsen af akutte patienter. Du træner dine evner til at træffe beslutninger og flowstyre på skadestue, akutklinik og akutmodtagelse. 

Samarbejde er centralt for arbejdet med den akutte patient, og på modulet er der fokus på det præhospitale, akut medicinsk teamtræning og tværfagligt samarbejde. 

Du styrker dine kompetencer inden for: 

  • Flowstyring 
  • Fagligt lederskab 
  • Klinisk beslutningstagen 
  • Koordinering af team samarbejde
  • Inddragelse af patient og pårørende i akutte situationer. 

Læs mere om triage- og teammodulet, og se startdatoer og tilmeldingsfrister på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside 

Hent uddannelsesordningen for triage- og teammodulet​ i Region Hovedstaden

National uddannelsesordning for triage- og teammodulet

Vær opmærksom på, at uddannelsesordningen for modulet kan variere fra region til region. ​


På behandlermodulet bliver du klædt på til at varetage rollen som behandlersygeplejerske på en akutmodtagelse eller akutklinik. Som behandlersygeplejerske holder du dig opdateret i forhold til seneste evidensbaseret viden, og du bidrager til kvalitetsudvikling, implementering og forankring i praksis. Du får teoretisk viden og træner dine færdigheder til selvstændigt at behandle den akutte patient i relation til fx 

  • Skader på led og knoglebrud  
  • Hudlæssioner og brandsår 
  • Øre-næse-hals- og øjenproblemer
  • Smertebehandling
  • Suturering.

Læs mere om behandlermodulet, og se startdatoer og tilmeldingsfrister på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside ​

Hent uddannelsesordningen for behandlermodulet i Region Hovedstaden

National uddannelsesordning for behandlermodulet

Vær opmærksom på, at uddannelsesordningen for modulet kan variere fra region til region. 


Du skal have gennemført og bestået basismodulet samt mindst ét af de 2 andre moduler i akutsygepleje, før du kan tage det afsluttende modul. Modulet er en kombination af undervisning på Københavns Professionshøjskole samt arbejdet med et udviklingsprojekt med klinisk relevans. 

På det afsluttende modul får du styrket dine kompetencer inden for en lang række færdigheder, som akutsygepleje kræver. Modulet har blandt andet fokus på:

  • Kvalitetsudvikling og implementering i praksis 
  • Kommunikation, samarbejde og innovation 
  • Klinisk beslutningstagen og fagligt lederskab 
  • Patientoplevet kvalitet 
  • Psykologisk tryghed og konflikthåndtering 
  • Katastrofeberedskab. 

På det afsluttende modul skal du udarbejde et udviklingsprojekt. Med dit udviklingsprojekt får du mulighed for at fordybe dig i et emne med klinisk relevans. Du får viden om metoder til dataindsamling og analyseredskaber til at beskrive dit udviklingsprojekt. Du får også redskaber til at implementere og formidle dit udviklingsprojekts resultater, så det kan skabe forankring i praksis.   

Læs mere om det afsluttende modul, og se startdatoer og tilmeldingsfrister på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside​

Hent uddannelsesordningen for det afsluttende modul i akutsygepleje i Region Hovedstaden

National uddannelsesordning for afsluttende modul

Vær opmærksom på, at uddannelsesordningen for modulet kan variere fra region til region. 


Sådan søger du 

Du skal arbejde indenfor akutmområdet 

Du skal være ansat eller tilknyttet en akutmodtagelse eller akutklinik for at kunne søge ind på modulerne. Du skal have minimum 2 års erfaring som sygeplejerske og 1 års erfaring fra en akutmodtagelse eller akutklinik.  

Hvis du ikke arbejder med akutsygepleje, skal du starte med at søge en stilling på fx en akutklinik eller en akutmodtagelse.​

Få din leders godkendelse til at deltage

Inden du tilmelder dig, skal din leder godkende din deltagelse i kurset. Del evt. tilmeldingslinket, så din leder kan læse kursusbeskrivelsen. 

Tilmelding

Tilmed dig på Københavns Professionshøjskoles hjemmeside, se mere under hvert modul. 

Relaterede uddannelser og kurser





Redaktør