​​​​​​​​​

Kursus i at facilitere interprofessionel læring og samarbejde mellem studerende og elever

​Bidrag til bedre samarbejde og læring mellem professioner og fag. Kurset er for kliniske undervisere, vejledere, undervisere og uddannelsesansvarlige inden for sundhedsområdet. 

​Samarbejde og læring mellem professioner og fag skaber bedre forløb for patienter, borgere og pårørende 

Sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer, fag og professioner kan lære meget af hinanden og af patienter, borgere og deres pårørende. Når læring og samarbejde forbedres, skaber vi bedre opgaveløsning og sikrer inddragelse af patienter, borgere og pårørende 

I sidste ende løftes den kliniske kvalitet, patientsikkerhed bliver bedre, og tilfredsheden blandt både sundhedsprofessionelle og patienter, borgere og pårø​rende øges. ​

Vær med til at skabe et godt interprofessionelt læringsmiljø for studerende og elever

Det løfter niveauet af det gode interprofessionelle samarbejde, når elever og studerende lærer at anerkende og inddrage andre professioners erfaringer og faglige perspektiver i deres daglige arbejde. Det gode samarbejde gavner både de sundhedsprofessionelle, patienterne, borgerne og de pårørende .  

Din rolle er at facilitere et godt og understøttende læringsmiljø, hvor studerende og elever kan samarbejde til gavn for patienter, borgere og pårørende på tværs. Derved bidrager du til et godt interprofessionelt læringsmiljø, hvor der læres med, af og om hinanden.

 Maria har fået redskaber til at få de svære elever på banen

Varighed: 03:05 min.

Videoen præsenterer 3 deltagere på kurset i at facilitere interprofessionel læring og samarbejde mellem studerende og elever.

Maria Roslund er underviser på SOSU H i Brøndbyøster. Hun fortæller, at IPLS har lært hende at lære eleven at turde stå fast ved det, de ser og at erkende, at man ser tingene forskelligt og dermed være lydhør overfor hinanden. Hun forsætter, at det kan være med til at rumme borgeren på en helt anden måde.

Hun har fået redskaber til at få de svære elever på banen og booste dem fx ved at understrege, at deres mening også er vigtig. 

Mette Brehm Jensen, der er adjunkt på bioanalytikeruddannelsen på Professionshøjskolen Absalon, fortæller, at de har startet tværprofessionelle møder op, hvor de fx sparrer om undervisning i det interprofessionelle felt. 

Social- og sundhedsassistent og praktikvejleder på Urologisk Afdeling, Herlev Hospital, Sølvi Sørensen siger, at kurset har lært hende at se på sig og tage facilitatorrollen på, når hun møder udfordringer fx med studerende og i hverdagen. Hun mener, at faggrupperne kan lære meget af hinanden.​


Interprofessionel læring og samarbejde handler om, at professionerne og fagene lærer med, af og om hinanden i et tæt og forpligtende samarbejde med fokus på systematisk involvering af patienter, borgere og de pårørende. 

Læs mere om interprofessionel læring og samarbejde

Læs om interprofessionel læring og samarbejde på hjemmesiden for Dansk Selskab for Interprofessionel Læring og Samarbejde i Sundhedsvæsenet ​ 


​Målgruppe

Kurset henvender sig til: 

  • Sundhedsprofessionelle med ansvar for vejledning og undervisning på tværs af sundhedsfaglige uddannelser
  • Kliniske undervisere, vejledere, undervisere og uddannelsesansvarlige på tværs af sektorer på hospitaler og i kommuner
  • Praktik- og uddannelsesansvarlige på tværs af sektorer på hospitaler og i kommuner
  • Undervisere på Social- og Sundhedsskoler, samt adjunkter og lektorer på professionshøjskoler.

Hvis du er social- og sundhedsassistent, skal du først tage praktikvejlederkurset eller kurset i god vejledning af studerende, elever og lærlinge. 

Søg på Praktikvejleder på UddannelsesGuidens hjemmeside

eller

Læs mere om kurset i god vejledning af studerende, elever og lærlinge​ 

Kursets forløb 

Kurser er en blanding af e-læring, korte oplæg, øvelser, inddragelse af din undervisnings- og vejledningspraksis. 

Du skal forvente at afsætte tid til forberedelse og hjemmeopgaver før og under kurset. 

Kursets varighed

Kurset bliver udbudt 2 gange årligt og forløber over 2 dage med cirka 1 måneds mellemrum. 

Pris 

Kurset koster 2.500 kroner for ansatte på hospitaler, i kommuner og almen praksis i Region Hovedstaden.

Kurset koster 3.000 kr. for ansatte fra kommuner og almen praksis uden for Region Hovedstaden samt ansatte i andre regioner. 

Sted

Handicaporganisationernes Hus
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup. 

Læs mere om kurset

Læs flere detaljer om kurset på Kursusportalen


​Sådan søger du 

Få din leders godkendelse til at deltage

Inden du tilmelder dig, skal din leder godkende din deltagelse i kurset. Del evt. tilmeldingslinket, så din leder kan læse kursusbeskrivelsen.

Tilmelding for ansatte i Region Hovedstaden

Tilmeld dig kurset på Kursusportalen​ 

Tilmelding for ansatte i kommuner, almen praksis eller andre regioner

Tilmeld dig kurset på Kursusportalen 

Få​ et skræddersyet forløb til jeres arbejdsplads

Et kompetenceudviklingsforløb i interprofessionel læring og samarbejde kan skræddersyes, så det passer til de behov og udfordringer, I har på jeres arbejdsplads. Forløbet kan fx være en temadag, et kursus eller en workshop. 

Forløbet udvikles i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere fra jeres afdeling eller organisation og udviklingskonsulenter fra Center for HR og Uddannelse. Vi laver sammen et forløb, der styrker jeres lærings- og samarbejdskompetence i en interprofessionel kontekst, så I bliver bedre til at løfte kerneopgaven i samarbejde med patienter, borgere og pårørende. 

Relaterede uddannelser og kurser

Læs om læri​ngsforløbet i facilitering af interprofessionel læring og samarbejde  ​

Læs om kurset i det svære samarbejde og vejledning af studerende og elever

Læs om gruppeforløbet om interprofessionel læring og samarbejde

Redaktør