Physostigmin

Antidot mod anticholinergika.

PRÆPARAT

Physostigmin (Anticholium®). Injektionsvæske 0,4 mg/ml.
Placering: Basislager/ Alle akutmodtagelser.
Beholdning: Ampuller à 5 ml. Minimumsbeholdning er 10 ampuller.

INDIKATION

Anvendes til behandling af svær anticholinerg forgiftning (fx antihistaminer med udtalte anticholinerge effekter, anticholinergika som orphenadrin (Lysantin), galnebær) med agiteret delirium, urinretention, betydende sinustakykardi (puls > 80/min og EKG med normal sinusrytme) og/eller hypertermi, hvis tilstanden ikke kan håndteres med almen, symptomatisk behandling, inkl. benzodiazepin.
Virkningsmekanisme: Reverterer antimuskarinerge toksiske effekter (øget blodtryk og puls, øget temperatur, delirium med visuelle hallucinationer/usammenhængende tale/rodende, mydriasis, reduceret diaphorese, tørre slimhinder, hudrødmen, urin retention) forårsaget af anticholinergika. Physostigmin er substrat for acetylcholinesterase ligesom acetylcholin; Regenererer enzymets aktivitet. Physostigmin har både perifer og central effekt.

KONTRAINDIKATIONER

Ved livstruende forgiftninger er der ingen absolutte kontraindikationer. 
Bør ikke anvendes ved cardiotoksiske effekter forårsaget af forgiftning med cykliske antidepressiva eller ved EKG-forandringer hvor der er mistanke om TCA forgiftning (breddeøgede QRS-komplekser).

BRUGSVEJLEDNING

Initialdosis, voksne: 0,5-1 mg afhængig af symptomernes sværhedsgrad. 1 mg fortyndes i 10 ml natriumchlorid 9 mg/ml; Dosis gives langsomt IV (1 mg/min).
Initialdosis, børn: 0,02 mg/kg langsomt IV (5 min), dog højst 0,5 mg ad gangen. 

Effekt indtræder i løbet af få min (2-8 min), men maksimal effekt forventes først at være indtrådt efter 20-30 min. Virkningsvarigheden af physostigmin er kort, 30-120 min. 
Efterfølgende doser titreres til effekt mhp. at opretholde det kliniske respons. Oftest er én dosis tilstrækkeligt. Enkelte kan have behov for 2-3 doser, som evt. deles op i 0,5 mg doser.

Behandlingsmål: Kontrol af antimuskarinerge toksiske effekter, agitation og delirium.

MONITORERING

Klinisk: Vitalparametre følges tæt under behandlingen.
Atropin bør være tilgængeligt i tilfælde af at frembrud af alvorlige bivirkninger.

BIVIRKNINGER

Bivirkningsfrekvensen er lav ved enkelte doseringer. Bivirkninger er relateret til anvendelse hvor der ikke er antimuskarinerge toksiske effekter samt ved højere doser end der reelt er behov for, og er sandsynlige ved fortsat gentagen dosering og/eller ved for hurtig administration. Alvorligste bivirkninger er cholinerg krise som inkluderer bradykardi (sjældnere dysrytmi, A-V blok, asystoli), bronchokonstriktion (pga. bronchial hypersekretion, bronchospasme, savlen) og kramper (ses tillige ved for hurtig IV-indgift). Gastrointestinale symptomer inkluderer kvalme, opkastning, diarré.


Redaktør